Fortsæt til indhold
Smukfest

»Om det ender med buhråb fra publikum undervejs, må tiden vise«

Smukfest i Skanderborg åbner søndag, og festivalformanden Claus Visbye forsvarer det musikprogram, der ellers er blevet udsat for hård kritik.

Festivalformand Claus Visbye erkender, at mange ting ville være lettere, hvis man stadig var en mindre festival – som det var tilfældet i de første mange år. Foto: Joachim Ladefoged

Nu venter virkeligheden for musikprogrammet på Smukfest. Festivalen åbner for campister søndag, og onsdag bliver det store musikprogram for alvor foldet ud på festivalen i Skanderborg.

Det store spørgsmål er så, om den massive kritik, der blev rejst på de sociale medier, da rækken af bands og solister i begyndelsen af året blev præsenteret, vil forstumme.