Vinterbader med hedt temperament
Selv om Bertel Haarder er historiens længst siddende minister, virker den altid engagerede og stedvist iltre Bertel Haarder alt andet end glad for, at det er slut. Der er altid mere at gøre.
I 1990 udgav Bertel Haarder bogen ”Grænser for politik”. Her hed det, at »vi skal bekæmpe alle teorier, som vil omskabe mennesker i stedet for at tage udgangspunkt i dem, som de er. Vi skal aflægge den tankegang, at samfundet skal omskabe og frelse menneskene. I stedet skal vi forbedre samfundet ved at give plads til menneskenes initiativ og ansvar«.