Skudhuller, soldatergraffiti og besættelseshistorier

"Wollt ihr den totalen Krieg?"

Ordene er kradset ind i murstenene i en bygning i Den Brune Kødby på Vesterbro i København.

De er skrevet af en tysk soldat under Anden Verdenskrig med henvisning til den tyske propagandaminister Joseph Goebbels berygtede tale fra 1943.

På dansk betyder det: "Vil I den totale krig?"

Og soldaten har tilsyneladende selv kradset svaret på Goebbels spørgsmål ind ved siden af.

"Nein," står der.

På den måde gemmer København overalt på spor efter fem forbandede besættelsesår, og nu guider en ny bog med navnet ”Turen går til besættelsestidens København” til de mest betydningsfulde bygninger, skudhuller og andre tilbageværende spor fra krigens København. Og historierne bag.

Jyllands-Posten tog på en historisk vandretur med en af bogens fire forfattere Jakob Sørensen, for finde ud af, hvad der er egentlig er tilbage at se i byrummet.

Turen bringer os blandt andet forbi Den Lille Hornblæser – en statue til minde om De Slesvigske Krige – der fik sin helt egen nazistiske besættelseshistorie, Dagmarhus, Tivoli, Shellhuset og Palads.

I sidstnævnte ligger der i dag en bar i den ene ende, der har navnet ”Norden”. Under besættelsen lå der også en bar, som blev overtaget af tyskerne og omdøbt til "Deutsches Eck" - "Det Tyske Hjørne" - allerede i 1940.

I fem år var det et meget populært dansested for de tyske soldater, fortæller Jakob Sørensen, da vi står foran det pastelfarvede Palads.

Ved befrielsen og englændernes rykind skiftede den dog prompte navn til "English Corner".

"Og sådan kan man lynhurtigt indordne sig," griner Jakob Sørensen, der til daglig er lektor i dansk og historie på Københavns VUC.  

Efter en vandretur ned gennem den første del af strøget, hvor den kommunistiske modstandsgruppe BOPA sprængte et yndet tysk dansested med navnet Cafe Mokka i luften, - og hvor der endnu ikke står en bygning i dag, ender vi ved en kjolebutik på hjørnet af Skindergade ved Gammeltorv.

Her lå en urmager, og i kælderen holdt Skindergadegruppen, der var en del af modstandsgruppen Holger Danske, til.

Men gruppen var ikke påpasselige nok med sikkerheden, og det kom til at koste dem dyrt.

"De vakte en del opmærksomhed, og når man snakker om sikkerhed, så havde de absolut gjort sig skyldige i at bruge det samme sted alt for mange gange," siger Jakob Sørensen.

26. februar 1945 blev det meste af gruppen arresteret og ført væk. Kun butikkens indehaver blev løsladt allerede samme aften, mens de resterende bliv henrettet i Ryvangen den 17. marts - ganske få uger før befrielsen.

Man regnede efterfølgende butikkens indehaver for at være stikkeren, for hvordan ville han ellers blive løsladt?

Derfor blev han senere likvideret i sin butik. Af modstandsfolk.

»Og det var en stikkerlikvidering uden grund, har man efterfølgende fundet ud af,« fortæller Jakob Sørensen.