Skudhuller, soldatergraffiti og besættelseshistorier

Bogen "Turen går til besættelsestidens København" guider læseren tilbage til besættelsestidens København og de spor, der er tilbage.

Artiklens øverste billede
Shellhuset efter bombeangreb den 21. marts 1945.

"Wollt ihr den totalen Krieg?"

Ordene er kradset ind i murstenene i en bygning i Den Brune Kødby på Vesterbro i København.

De er skrevet af en tysk soldat under Anden Verdenskrig med henvisning til den tyske propagandaminister Joseph Goebbels berygtede tale fra 1943.

På dansk betyder det: "Vil I den totale krig?"

Og soldaten har tilsyneladende selv kradset svaret på Goebbels spørgsmål ind ved siden af.

"Nein," står der.

På den måde gemmer København overalt på spor efter fem forbandede besættelsesår, og nu guider en ny bog med navnet ”Turen går til besættelsestidens København” til de mest betydningsfulde bygninger, skudhuller og andre tilbageværende spor fra krigens København. Og historierne bag.

Soldatergraffiti på Grundtvigs Hus

Jyllands-Posten tog på en historisk vandretur med en af bogens fire forfattere Jakob Sørensen, for finde ud af, hvad der er egentlig er tilbage at se i byrummet.

Turen bringer os blandt andet forbi Den Lille Hornblæser – en statue til minde om De Slesvigske Krige – der fik sin helt egen nazistiske besættelseshistorie, Dagmarhus, Tivoli, Shellhuset og Palads.

Det danske nazistparti, DNSAP, i protestmarch 17. november 1940.

I sidstnævnte ligger der i dag en bar i den ene ende, der har navnet ”Norden”. Under besættelsen lå der også en bar, som blev overtaget af tyskerne og omdøbt til "Deutsches Eck" - "Det Tyske Hjørne" - allerede i 1940.

I fem år var det et meget populært dansested for de tyske soldater, fortæller Jakob Sørensen, da vi står foran det pastelfarvede Palads.

Ved befrielsen og englændernes rykind skiftede den dog prompte navn til "English Corner".

"Og sådan kan man lynhurtigt indordne sig," griner Jakob Sørensen, der til daglig er lektor i dansk og historie på Københavns VUC.  

Palads og den tyske bar "Detsches Eck" under besættelsen.

Efter en vandretur ned gennem den første del af strøget, hvor den kommunistiske modstandsgruppe BOPA sprængte et yndet tysk dansested med navnet Cafe Mokka i luften, - og hvor der endnu ikke står en bygning i dag, ender vi ved en kjolebutik på hjørnet af Skindergade ved Gammeltorv.

Her lå en urmager, og i kælderen holdt Skindergadegruppen, der var en del af modstandsgruppen Holger Danske, til.

Men gruppen var ikke påpasselige nok med sikkerheden, og det kom til at koste dem dyrt.

"De vakte en del opmærksomhed, og når man snakker om sikkerhed, så havde de absolut gjort sig skyldige i at bruge det samme sted alt for mange gange," siger Jakob Sørensen.

Mindeplade på butikken i Skindergade 44.

26. februar 1945 blev det meste af gruppen arresteret og ført væk. Kun butikkens indehaver blev løsladt allerede samme aften, mens de resterende bliv henrettet i Ryvangen den 17. marts - ganske få uger før befrielsen.

Man regnede efterfølgende butikkens indehaver for at være stikkeren, for hvordan ville han ellers blive løsladt?

Derfor blev han senere likvideret i sin butik. Af modstandsfolk.

»Og det var en stikkerlikvidering uden grund, har man efterfølgende fundet ud af,« fortæller Jakob Sørensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.