»Man kan ikke bare forsvinde i glemslens tåger«
Interview: Da Lars H.U.G. følte, at et albumprojekt med brasilianskpræget musik blev bortdømt af hans pladeselskab, valgte han i frustration at søge andre steder hen i sin karriere som musiker og billedkunstner. Nu er han klar med sit første dansksprogede album i 22 år. Han har ligesom pladens hårde kerne af musikere arbejdet gratis.
Lars H.U.G. fik aldrig dén drøm opfyldt. Hans plan var i løbet af 2004-2005 at få skik på sit tredje album med engelske tekster. Denne gang skulle det krydres med brasilianske fornemmelser.
»Det skulle være min sidste engelske plade. Jeg havde et par gange været i Brasilien, og stemningen på indspilningerne var præget af den jazzede, afslappede atmosfære,…