Velkommen til grandprix-øen
Show: Vi står nu, hvor flere end 10.000 gæster om få uger kommer til at gå ned ad en lang blå løber, omgivet af boder, restauranter og andre fornøjeligheder. Lige nu er det dog stadig kun støvet grus under fødderne, ensomme vandpytter og tilfældigt placerede træpaller. Og en strid vind fra havnen på ”Eurovision Island”.
»Vi er klar.«
I sofaen på den anden side af bordet sidder en mand tilbagelænet. Det ene ben over det andet. Anklen hvilende på knæet. Afslappet. Han snøfter lidt på grund af en ubelejlig forkølelse. Sådan går det, når man bruger de fleste af dagtimerne i halvt eller helt overdækkede haller og telte på den vindblæste Refshaleø i København. Men ud over…