Rune Klan gør kur til publikum

Rune Klan er efterhånden ved at være en erfaren herre, når det kommer til at optræde for udsolgte sale. Alligevel er nervøsiteten at spore backstage inden ”Det Stribede Show”

»Hvad er klokken? Halv syv? Okay, så er jeg nervøs,« siger en spændt Rune Klan en halv time før showtime. Med jævne mellemrum er der en, som konstaterer, hvad klokken er, så holdet ved præcis, hvor nervøse de skal være.

»Jeg kører den sygeste sokkesaft – jeg ved ikke, hvorfor jeg sveder så meget,« siger Runes Klans ven Lasse fra Albertslund, der en halv time senere skal trylles frem på scenen. Hovedpersonen selv går rundt med blå plastikbetræk på skoene, dem man kender fra svømmehallen, og øver sig på at kaste cigaretter op i luften og gribe dem med munden.

Den sydafrikanske Daniel Rosenfeldt, der bidrager som guitarist i showet, spiller Daft Punks megahit ”We’re up all night to get lucky” på guitar, mens den spanske kameramand Juan filmer hele cirkusset. Det hele ender i et fælles kampråb, og så er showet i gang.

En hyldest til publikum

Det stribede show er Rune Klans fjerde onemanshow, og presset for at præstere er kun blevet større, siden han begyndte sin karriere på de skrå brædder. I starten havde han muligheden for at overraske publikum – den mulighed har han ikke på samme måde mere, for han er nået dertil i sin karriere, hvor publikum godt ved, hvem han er, og hvad hans shows går ud på.

Publikum har visse forventninger, og presset for at indløse forventningerne vokser med komikerens popularitet. Det gik pludselig op for Rune Klan, hvad det vil betyde, hvis publikums forventninger ikke bliver indløst – så vil de forlade ham, og han vil stå alene tilbage på scenen og forsøge at få en tom sal til at grine – en ret svær opgave. Rune Klans stribede show er derfor en hyldest til det publikum, som gang på gang indtager teatersæderne landet over, og som hans karriere ikke kan leve uden.

»Drømmen er jo at lave en Niels Hausgaard, hvor man bliver gammel med sit publikum. Det kunne være det fedeste,« fortæller en forhåbningsfuld Rune Klan inden showet.

Komikerens største ønske er, at han kan være sammen med sit publikum for evigt, og det ligger han ikke skjul på i sit show:

Parret Vivi og Stig, der sidder blandt publikum, har været sammen i 50 år, og de bliver placeret på ærespladserne i salen og udstyret med et par fadøl. Vivi og Stig bliver symbolet på det, som Rune ønsker at opnå med publikum – at blive gamle sammen.

Kærlighed og Kierkegaard

Det klassiske kærlighedsforhold mellem to mennesker bliver i showet metafor for Rune Klans forhold til publikum. Showets tema er derfor kærlighed og kærlighedens skrøbelighed. Et temmelig storladent tema, som giver showet et præg af at være sårbart og ærligt ud over at være sjovt:

»Det er klart mere sårbart det her, uden at det var intentionelt sårbart. Jeg har jo levet lidt højt på bare at hive en diller frem og sige, ”ej, hvor er den fjollet og gakket”, men jeg er 36, og tingene udvikler sig. Mange af mine nærmeste, og dem jeg ser op til, har også flyttet sig.«

Til at hjælpe sig med at fortælle om kærlighed får Rune Klan assistance af den store danske filosof Søren Kierkegaard og den engelske digter Samuel Johnson. Søren Kierkegaard skulle efter sigende have frygtelig meget forstand på kærlighed, men efter en hæsblæsende og komisk gennemgang af filosoffens liv på tre minutter med forskellige plancher, fastslår Rune Klan, at Søren Kierkegaard er en klovn. Også Samuel Johnson, som har skrevet et af de største digte om kærlighed, er ikke tilstrækkelig. I stedet er det Vivi og Stig, der mødtes som teenagere og nu sidder blandt publikum med hver deres fadøl, som er kærlighedens sande repræsentanter.

Bliver nervøs over ikke at blive nervøs

I showets første scene finder man ud af, hvorfor Rune Klan traskede rundt med blå plastikbetræk på skoene inden showet. Ind træder nemlig en blå Rune Klan dækket i plastikbetræk fra top til tå. Uden et ord begynder han at sluge knivskarpe barberblade og hoste blod op. Derefter starter han sin kur til publikum i en hektisk tryllestrøm, som efterlader scenen som en krigszone med trylleremedier spredt ud over hele gulvet, samt en fire meter høj giraf lavet af toiletpapir.

Rune Klan bliver altid nervøs, inden han skal optræde, men når han står på scenen, er hans nervøsitet forsvundet som dug for solen, og tilbage står en selvsikker trylletornado, der river ting ud af lommer og ærmer og kaster dem i alle retninger. Men den tryllende komiker er overbevist om, at det er en god ting at være nervøs, og den derimod først er gal, hvis han ikke er nervøs, inden han skal optræde.

Tilbage i 2005 optrådte han i forestillingen ”Gynt”. Showet var populært, og de endte med at lave 118 forestillinger – lidt for mange ifølge Rune. Efter omkring 80 shows stoppede han nemlig med at være nervøs, og der var ikke længere nogen forskel på at snakke med Geolo G fra Malk de Koijn bag scenen og i næste sekund stå og optræde foran et publikum:

»Der var ingen forskel. Jeg kan huske, at vi snakkede sammen om, at det virkelig ikke var godt, for der var ingen nervøsitet og ingen spænding. Der skal eddermame være en forskel på at stå og snakke med sin ven og stå og kigge på 400 mennesker.«

Nervøsiteten bag scenen kan sammenlignes med den nervøsitet, der føles inden en date, hvor man er nervøs over, hvad den anden synes om en – en nervøsitet for at miste. Ligesom med en date bliver en forestilling også bedre, hvis der er lidt sommerfugle i maven.

Det stribede hold

”Det Stribede Show” starter på utraditionel vis med en guitarintro. På scenen sidder sydafrikaneren Daniel Rosenfeldt nemlig og spiller guitar, og han dukker flere gange frem i løbet af showet og akkompagnerer Rune Klan, mens han tryller og gøgler. Den spanske kameramand Juan smider Rune Klans trylletricks op på en storskærm, så alle i salen kan følge med, når han står og fedter med en sytråd. Når Lasse fra Albertslund ikke trylles frem af Rune Klan, er han showets alt-mulig-mand, der sørger for at fodre den fire meter høje toiletpapirsgiraf.

Det er et meget broget hold, der står bag det stribede show, der ud over repræsentanterne fra Sydafrika, Spanien og Albertslund også rummer manageren Jakob Riis og Lars-lyd, der, som navnet antyder, står for lyden. Det internationale hold virker ret tilfældigt, men er som udgangspunkt sammensat af folk, som Rune Klan kan lide at omgås:

»Det er nogle virkelig gode drenge, og de er både med på grund af det, de kan, men hovedsageligt fordi de er skide fede at være sammen med, så det er en fest at være på turne. Jeg kan virkelig godt lide det,« fortæller Rune Klan om sit hold.

At være i selskab med holdet er da også som at være sammen med en lille familie, der sidder ned og spiser sammen og taler om deres dag. Måske man så kan diskutere, hvor mange familier der efter maden går ud og spiller tennis ved containerne med en rusten spade og en tennisbold. Psykopat-tennis eller ej, så kan man i hvert fald konstatere, at det ikke er forholdet bag scenen, Rune Klan behøver at bekymre sig om.

Ærligt tryl

Rune Klans varemærke er at blande tryl med komik, og det stribede show beviser, at tryllekunstneren har mange flere tricks i ærmet. Hvis han ikke tryller vennen Lasse frem eller sluger barberblade, så imponerer han med norske ringe, fuglebure og bowlingkugler.

Han erklærer, at han først og fremmest er tryllekunstner og dernæst komiker, og han startede da også allerede som 11-årig med at trylle. Det viste han sig at være rimelig sej til, men han havde et problem med, at man ikke kunne være sig selv som tryllekunstner: Du har noget tøj på, du normalt ikke går i, du taler et andet sprog, og det hele er generelt helt igennem uærligt. Så var Rune Klan inde at se standup og blev fascineret af, i hvor høj grad man bare kunne være sig selv.

Standup tilbød sig som en udvej, hvor han kunne trylle på egne præmisser. Første gang han stod på en comedy-scene, tabte han hemmeligheden bag tryllekunsten på gulvet efter 10 sekunder, men det lykkedes ham at joke sig ud af det. Tryllekunstnere ville have hadet situationen, men Rune Klan elskede det:

»Der er vildt mange fejl i mit show. Jeg taber jo ting hele tiden, men det gør ikke så meget, det gør ikke ondt mere, jeg prøver bare igen. Hold op, hvor er det heldigt, at jeg er kommet derhen, hvor det er okay, for hvis det var dårligt, fordi jeg tabte noget, så ville der eddermame være større pres på.«

Flere kritikere har hentydet, at Rune Klan bør forny sig og finde på noget andet end at trylle. Til det svarer den tryllende komiker, at Niels Hausgaard jo heller ikke holdt op med at spille de der sange og tale om sin svoger, og han har stadigvæk et stort og trofast publikum.

Rune pottemager

Det store spørgsmål, der står tilbage, er, hvad der egentlig vil ske, hvis Rune Klans publikum forlader ham til fordel for en anden komiker, som for eksempel ærkerivalen Mick Øgendahl.

Rune Klan fortæller, at han som lille gerne ville være filminstruktør, men siden hen ændrede fremtidsforestillingerne sig en smule, og han kunne i stedet forestille sig at blive møbelsnedker, indretningsarkitekt eller pottemager:

»På højskolen tog jeg keramikundervisning, og det synes jeg var vildt fedt – jeg kunne godt se mig selv som pottemager. Jeg håber ikke, jeg kommer i den situation, hvor jeg siger: ”Nå, hvad var plan b”, men det kan være, at jeg, samtidig med at jeg kører derudaf med plan a, kan pille lidt ved plan b på sigt. Jeg har fået lov til at få et potteværksted derhjemme af kæresten, så det er bare med at købe den store drejer.«

Udsolgte sale og tilskuernes reaktioner vidner heldigvis om, at publikum ikke har tænkt sig at forlade forholdet foreløbigt, og Rune Klan må nøjes med at dreje ler på deltid.

Bag scenen knappes der øl op, og aftenens afsluttede show fejres. Stemningen er lettet og løssluppen; alle er tilfredse med aftenens forløb:

»Det gik så godt! Han bliver bedre på scenen for hver forestilling,« siger tryllekollega og konsulent på showet Jan Hellesøe om den tryllende komikers optræden.

En dampende Rune Klan går rundt i det fyldte lokale med en øl i hånden, taler med venner og tager beskedent imod de tilstedeværendes skulderklap.

»Det var så fedt. Det var ikke det bedste show indtil videre fra min side, men det var fedt, og publikums respons var helt klart, som jeg havde håbet,« siger en lettet Rune Klan.

Han har endnu engang fået bekræftet sit forhold til de klappende tilskuere og glæder sig til at være sammen med sit udkårne publikum igen i morgen.