Fortsæt til indhold
Kultur

Dansk kunst fjernet fra berømt mur

Det eneste danske kunstværk befinder sig på en af de stumper af Berlin-muren, der er fjernet.

Himlen over Berlin.

Kaldte de danske kunstnere Lotte Haubart og Katrine Bjerregaard deres værk, som de for 23 år siden dekorerede deres del af den faldne Berlinmur.

Murstykket, hvor de danske og mange andre tyske og internationale kunstnere dekorede muren, er i dag kendt som The East Side Gallery, og det er 1,3 km. langt.

De to kunstnere skabte deres værk allerede i 1990 og var med, da East Side Gallery blev renoveret i 2000 for et stort millionbeløb.

Læs Lotte Haubarts blog om tilblivelsen af værket

I forbindelse med nedrivning af et længere stykke af muren er det danske værk, der dækker fem mur-elementer, nu fjernet.

Det sker i forbiindelse med den nedrivning af et større stykke mur i forbindelse med et luksusbyggeri, og i den forbindelse en genopførsel af en bro over floden Spree. Broen blev smadret af de allieredes bomber i foråret 1945.

Det længste stykke

Nedrivningen af stykker af The East Side Gallery, der er det længste sammenhængende stykke af Berlinmuren, blev søgt indledt den 1. marts, men hver eneste forsøg, er blevet mødt af voldsomme protester.

De første sektioner blev under stort politiopbud fjernet den 5. marts og de foreløbig sidste stykke den 27. marts.

I løbet af få timer blev de plader entrepenøren havde anbragt i det sidste hul i muren fyldt med grafitti.

På sektionerne fjernet lige før påske befinder sig det eneste danske værk De fire elementer blev revet ned skete det under overvågning af 250 betjente, der holdt demonstranter på afstand.

Bagsiden mod gaden

”Himlen over Berlin” er nu opstillet bag muren med bagsiden vendt ud mod gaden.

De mange tusinde, der i løbet af marts har demonstreret ved muren, har understreget, at de ikke protesterer mod byggeriet og genopførelsen af den gamle bro over Spree, men protesterer over, at man i forbindelse med byggeriet fjerner et pænt stykke af den historiske mur.

Kyssende statsledere

De mest kendte malerier på murstykket er maleriet af Bresjnev (Sovjket) og Honecker (DDR) og den pudsige lille bil var en Trabant, der bryder igennem muren fra østsiden.

Hvor stort et stykke, der fjernes og hvilken skæbne mursektionerne og dermed de unikke kunstværker, er tiltænkt vides endnu ikke. Men det forventes, at de vil blive tilgængelige for publikum et andet sted i Berlin.

Men en ting er sikkert: Der vil blive fjernet yderligere sektioner, og det vil ske under voldsomme protester fra demonstranter fra både Tyskland og udlandet.