Mere fræs fra Angora

Foran DR's ungdomsafdelings lysegrå barakker holder autocamperen med billederne af de overdimensionerede kondomer og de runde, lyserøde bogstaver med teksten "Team Easy On". Inde i barakken sidder Esben Pretzmann, Rune Tolsgaard og Simon Kvamm, netop ankommet fra førstnævntes lejlighed, hvor de har diskuteret ideer til den nye omgang af Drengene fra Angora, som begynder på fredag på DR2.

»Jeg tror godt, at man kan sige, at vi er ved at være ved bunden af idéposen,« siger Rune Tolsgaard. »Vi mangler ikke indslag, men vi vil gerne have flere. Programmet kan godt løbe rundt, og vi kan også godt være stolte af det, som det er nu. Det er bare federe at være i en overskudssituation.«

Arbejdet med de nye episoder begyndte i foråret, da sidste afsnit af den foregående pakke blev sendt. Mens det stod på, begyndte alle aldersgrupper for alvor at tale randrusiansk, bandeordet "satanedme" fik en renæssance, og cykelholdets slagsang solgte firedobbelt platin.

»Man kan godt få lidt familien-Danmark-panik, når vi hører om folk på 50 og 60 år, som kigger med og griner. Måske skal vi lade være med at sige "pik", for de skal jo også kunne være med nu - men det er jo helt galt at tænke sådan,« siger Rune Tolsgaard.

Simon Kvamm: »Vi skal blive ved med at holde fast i, at det skal være det program, vi helst selv vil se. Prøve at udvikle os i nye retninger.«

Angora-drengene pakkede taskerne med videokamera, rugbrød og makrelsalat og tog sammen i sommerhus for at komme på nye idéer. »Det er, når vi slapper af, ideerne kommer. Vi bliver mere og mere bevidste om at overlade det til vores afslapningsmode at komme i tanker om idéer, der virker,« siger Simon Kvamm.

Fuldstændig sindssygt

Midt i arbejdet med den nye sæson kørte de den velkendte autocamper til Tour de France, hvor de optog nye afsnit af cykelholdet; senere skulle de til Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, hvor populariteten viste sig ved, at det fiktive cykelhold Team Easy On mønstrede så stort et publikum, som normalt er forbeholdt bands som TV{mdotf}2 og D-A-D. Da de optrådte som Drengene fra Angora, blev sceneindgangen lukket, af frygt for at det ville gå galt med for mange mennesker.

Det var deres første møde med publikum fra en scenekant. De optrådte som deres figurer fra Team Easy On, som Baune og Drengene fra Angora.

Esben Pretzmann: »Det var fedt. Det var uvirkeligt, og vi var lidt i en klokke, da vi stod der. Vi kunne mærke opbakningen, og jeg kunne ikke helt forstå, at der var mennesker, så langt vi kunne se.

Simon Kvamm: »Man var så langt inde i rollen, at man ikke selv så det - at det var ens figur, der så det.«

Rune Tolsgaard: »Henning Primdahl er jo ligeglad med, om der er 30.000 eller 5.000 mennesker. Det var først, da vi kom hjem og så det, at vi tænkte; det er jo fuldstændig sindssygt.«

Baune er aflivet

Metoden med at leve sig ind i figurerne har de ikke lært nogen steder; de har bare alle tre været vant til at spille forskellige figurer og imitere stemmer og har derigennem haft samme tilgang til at spille skuespil. Figurerne har de givet deres eget liv, men dermed skal de også skille sig af med figurerne, når de bliver for brugte. I de nye afsnit har de derfor taget livet af den højtråbende midtjyde Baune.

»Jeg har det virkelig skidt med, at Baune ryger ud. Men jeg forstår godt hvorfor, og det er også rigtigt med fornyelse, siger Rune Tolsgaard.«

»Hvad skal der nu blive af dig, Baune,« spørger Simon Kvamm

»Du er blevet fyret fra tv ..., supplerer Esben Pretzmann.

»Ja, præcis. Man vil godt passe lidt på ham, og man ved bare, hvor glad han ville blive for at lave lidt mere tv,« kommer det fra Rune Tolsgaard.

Baune-figuren stammer fra Rockerne, hvor de tre for første gang arbejdede sammen, og han er den eneste, der fik lov at komme med til Drengene Fra Angora. Derfor synes de, at han skal ud, selv om det er vemodigt at skille sig af med en af deres figurer. Alle de andre figurer får lov at overleve. Også hyggepianisten Henrik Solgaard, kendt som Den nordjyske jukeboks, som på sin egen selvcentrerede facon formår at fremhæve sig selv på andres bekostning.

»Jeg elsker at spille Henrik Solgaard. Det er sjovt, fordi han er så irriterende. Han har udviklet sig, og fra at være underdanig har han fået mere selvtillid, og det klæder ham ikke,« siger Esben Pretzmann.

Simon Kvamm: »Nej, ham holder man faktisk ikke så meget af.«

Esben Pretzmann: »Henning holder man heller ikke specielt meget af.«

Rune Tolsgaard: »Men du holder af ham, når han begynder at tude. Hvis Henrik begyndte at tude, ville du også holde af ham.«

Menneskelige problemer

Figurer opstår som en stemme, en dialekt eller en mærkelig måde at tale på. Stemmen bygger de videre på og giver en personlighed, en historie og egenskaber, og ofte skal seerne bruge et par udsendelser på at lære figurernes lag at kende.

Esben Pretzmann: »Det sjove ligger tit i, at de kæmper med et alment menneskeligt problem eller noget i deres personlighed, som går skævt inde i dem. Det tager tid, før man får det hele billede af, hvad det er for en figur, fordi de prøver at dække over deres egne fejl.«

Simon Kvamm: »Det er jo pointeløs fjernsyn.«

Hverken Baune, Henrik Solgaard eller cykelholdet er personer, de kender i forvejen. Sportsdirektøren Henning er måske eneste undtagelse.

Rune Tolsgaard: »Min familie påpeger meget, at han ligner min onkel. Min onkel kom faktisk med en ruskindsjakke fuldstændig identisk med Hennings forleden. Jeg vidste slet ikke, at han havde sådan en.«

De gennemgående miljøer som cykelholdet og Landmandssønnerne er ikke hentet direkte fra deres egne familier eller venner, men er brudstykker af mennesker, de har oplevet ved forskellige lejligheder.

Simon Kvamm: »En af vores styrker er, at vi har haft kedelige job, stadig kommer på fodboldstadions og ikke lever medielivet. Det er i høj grad steder, vi kender, men Landmandssønnerne er for eksempel en tegneserieudgave af, hvordan det er på landet.«

Kendte ansigter

Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard mødte hinanden på Teatervidenskab på Københavns Universitet, hvor de hurtigt stoppede igen. Simon Kvamm og Rune Tolsgaard kendte hinanden fra musiklivet i Århus, og førstnævnte stødte til gruppen, da de skulle lave "Rockerne" til DR2 sidste år.

Esben Pretzmann: »Den store forskel er, at vi er blevet kendte ansigter. I begyndelsen kunne jeg godt tænke over, hvor jeg gik hen og blive lidt bange for det, for jeg kunne slet ikke kapere det. Men nu er jeg blevet ligeglad.«

Der har været stor fokus på, hvad de laver, at de var med i Tour de France, og deres single "De ska' ha' baghjul" er blevet spillet til landeplagestatus. På dr.dk/skum, DR's egen hjemmeside for unge, er der kommet debatindslag om, at de tre efterhånden er for mange steder.

Esben Pretzmann: »Det vil altid ske. Vi kan ikke styre vores succes på den måde. Vi synes, det er fedt, at mange kan lide programmet, men mange unge vil have ting for dem selv. Når far og mor synes, det er sjovt, vil man ikke synes, at det er sjovt længere.«

For ikke at mætte publikummet siger de nej til at medvirke i alt fra ugeblade til quiz-shows, til de fleste interviews og lørdagsunderholdning på tv. Singlen udgav de kun for sjov, og cykeltrøjerne har de ikke villet genoptrykke.

Simon Kvamm: »Vi er en gruppe, der ser os selv eksistere om 10 til 20 år. Og vi skal lade være med at gøre de ting, der kan spolere det - at køre os selv ned med stress eller gøre folk trætte af os.«

louise.toftebjerg@jp.dk