I 2022 ville DR ikke have Rusland med. Men nu er Israel ikke noget problem. DR-chef forklarer hvorfor

Danmarks Radio har indtil videre været klar i spyttet: Danmark deltager ved næste års Eurovision trods Israels deltagelse. Det rejser nu spørgsmålet, hvad der har ændret sig siden 2022, hvor DR gerne så, at Rusland blev udelukket fra Eurovision efter invasionen af Ukraine. Det svarer en DR-chef nu på.

Tilbage i 2022 var Danmarks Radios melding klar:

»Med tanke på den ubehagelige situation, der lige nu udspiller sig i Ukraine, finder jeg og DR det meget forkert, hvis Rusland får mulighed for at deltage i årets Eurovision,« forklarede Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik.

I dag lyder det noget anderledes. Mens lande som Spanien, Slovenien, Island, Irland og Holland tidligere har truet med at trække sig fra Eurovision, skulle Israel få lov til at deltage, så har Danmarks Radio i stedet udsendt tre kriterier for, at Danmark skal deltage: Der skal være et bredt europæisk fællesskab omkring konkurrencen, der skal være styr på sikkerheden, og så skal Eurovision så vidt som muligt være apolitisk og fri for politisk indblanding.

Især det sidste kriterie er noget, Israel før har haft problemer med. I 2024 måtte Israels bidrag ændres, fordi man mente, at sangen havde politiske undertoner.

Hvad er forskellen på Rusland, der invaderer Ukraine, og Israel, som en FN-kommission konkluderer begår folkemord på det palæstinensiske folk?

»Tilbage i 2022 var der en beslutning fra EBU’s side om at ekskludere den russiske broadcaster, ikke bare fra Eurovision Song Contest, men fra hele EBU-samarbejdet. Det var fordi den russiske broadcaster ikke levede op til de kriterier, der gælder for medlemsskab i EBU. På nuværende tidspunkt ligger der jo ikke en sådan beslutning for Israel – eller for den israelske broadcaster, skal jeg måske lige tilføje,« fortæller Gustav Lützhøft.

Rusland blev senere ekskluderet ikke bare fra Eurovision, men hele EBU. Det skete på baggrund af, at Ruslands deltagelse ville have bragt »konkurrencen i miskredit«.

På daværende tidspunkt havde Rusland indledt invasionen af Ukraine. EBU valgte kort inden konkurrencen skulle afholdes, at Rusland ikke kunne få lov til at stille op med deres bidrag.

Hvad er forskellen på russernes invasion af Ukraine og Israels folkedrab?

»Jamen, det er jo i hvert fald vigtigt at pointere, for det er jo en helt anden præmis, vi stiller op på. Det, vi siger, er, at vores deltagelse er ikke en stillingtagen, eller en support, eller en protest for den sags skyld mod noget enkelt land,« forklarer Gustav Lützhøft og understreger:

»Vores deltagelse er en opbakning til en fælles kulturel europæisk musiktradition, som har eksisteret i rigtig, rigtig mange år. Hvor der vel at mærke har været store spændinger på tværs af Europa. Det synes vi er en vigtig institution, som vi gerne fortsat ser eksisterer, fordi vi netop mener, at vi har brug for den slags fællesskaber på tværs af Europa. Men det er ikke nogen støtte til noget enkelt land.«

Hvad hvis nu Israel går hen og vinder? Skal Danmark deltage i en stor fest, der handler om musik og kærlighed i et land, som en FN-kommission lige har konkluderet begår folkedrab?

»Den situation tager vi stilling til, når den måtte opstå. For nuværende har vi sagt, at vi stiller op til Eurovision Song Contest, og det gør vi på baggrund af de her tre kriterier.«

EBU skal i december tage stilling til, om Israel får lov til at deltage ved næste års Eurovision. Det afholdes i maj.