Fortsæt til indhold
Kultur

Glenn Bech glemmer aldrig den snak, han som femårig havde med sin mor: Det er »samtalen over dem alle«

Forfatteren Glenn Bechs dyrebareste eje kan ikke gøres op i kroner og øre. Engang skjulte han tingen mellem underbukserne i klædeskabet, men i dag er gemmestedet mere sikkert og aflåst. Sådan siger han i dette interview om eget liv.

Det sker sommetider, når Glenn Bech sidder og kigger ud over vandet ved sin lejlighed, at han hører en stemme, der har plaget ham hele livet.

Den kalder ham grimme ting og sætter spørgsmålstegn ved forfatterens klassebedrag. Med årene er dens ord svundet i betydning, men fra tid til anden formår den alligevel at minde ham om barndommens afmagt.

Det samme gjorde hans medvirken i TV 2-programmet ”Spillet”, som sendte den succesfulde forfatter bag manifestet ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” direkte tilbage til skolegårdens hierarki og sociale regler.

I dette interview med seks spørgsmål handler det om Glenn Bechs fortid. Men også om nutiden, en dyr gamer-computer og en aflåst æske med den ene ting, som østjyden aldrig skiller sig af med.