Fortsæt til indhold
Kultur

Serieklummen: Enestående Netflix-serie overrasker igen og igen

To nyere serier på Netflix viser streamingtjenestens bredde – fra det unikke til metervaren.

Hver måned kommer Jyllands-Postens magasinredaktør, der er passioneret serieforbruger, med personlige anbefalinger og guider til de mest interessante premierer.

En politibetjent finder en nøgen mand i en gyde i London. En politibetjent finder en nøgen mand i en gyde i London. En politibetjent finder en nøgen mand i en gyde i London. Og en politibetjent finder en nøgen mand i en gyde i London. Ja, det samme sker fire gange, i 1890, 1941, 2023 og 2053. Og ja, i alle fire tider er ofret den samme nøgne mand med de samme dødbringende skader – en kugle gennem øjet.

En gang imellem dukker der en serie op på Netflix, der ikke bare er helt anderledes end noget, man har set før, men også vanvittigt vellavet – og mildt mindblowing.