Så glemmer vi alt om det makværk, de udgav for et par uger siden
Humørsyge skotter gjorde skaden god igen med uimodståelige popsange og ubarmhjertig guitarstøj. Og mindede alle fremmødte om bandets depressive udgangspunkt.
Koncerten varede kun i halvanden time, men guitarerne hylede videre i ørerne længe efter.
Det gør de faktisk endnu.
For her er et band, som elsker at spille højt.
Således også i København tirsdag aften. Bandet spillede så højt, at det skar i ørerne og med al sandsynlighed har kostet en onsdag på sofaen for flere tilskuere.
Og det handlede ikke blot om volumen. Frekvensen af den hvide støvsugerstøj gjorde oplevelsen særligt ekstrem.
Ørepropper syntes dog ikke at være et modefænomen blandt de fremmødte, primært midaldrende mænd, som i stedet bevæbnede sig med fadøl og spidse albuer og korporligt kæmpede om de forreste pladser foran scenen.
Ovenstående karakteristik af lydbilledet skal da heller ikke forstås som noget negativt.
På ingen måde.
For under lagene af sylespids guitarstøj anede man konstant konturerne af katalogets uimodståelige popsange. Dér – i kombinationen af støjen og de fængende melodier – fandtes magien.
Ja, det var lige før, man glemte – eller i det mindste tilgav skotterne – den lunkne karriereforlænger af en plade, som de udsendte for et par uger siden.
På ”Glasgow Eyes” fremstår den skotske rockduo The Jesus and Mary Chain blot som en skygge af sig selv med dovne kompositioner, som er hørt langt bedre på tidligere plader.