»Man krammer sine børn en ekstra gang efter at have læst den bog«
Ingen er kun gode eller onde i Alex Schulmans bøger. Nøjagtig som i virkeligheden. Nu er den svenske succesforfatters portræt af sin vrede og voldelige far endelig udkommet på dansk, og det er – på trods af alvorlige svigt – kærligt, nuanceret og uhyre velskrevet.
De fleste af os har vel taget os selv i at bladre i gamle fotoalbum fra vores barndom.
For Alex Schulman er det ikke nok. Han går længere for at holde liv i minderne.
Meget længere.