Fortsæt til indhold
Kultur

Kønsneutrale navne bliver mere og mere populære

Antallet af forældre, der giver deres børn kønsneutrale navne, er steget de seneste år. Det er bl.a. et opgør mod den kønnede kultur og et signal til omverdenen, mener eksperter.

»Skal det være spiderman-skoene eller de lilla med glimmer?« spørger Astrid Refstrup.

Hun er mor til tre børn, som har fået nogle navne, der gør familien til en del af en stigende tendens i Danmark. En tendens der taler ind i ligestilling og frigørelse, men også går imod en oldgammel tradition og en potentiel ændring af loven.