Fortsæt til indhold
Kultur

Frodige former og fantastiske farver

Willumsens Museums keramikudstilling med J.F. Willumsen, Jean René Gauguin og Klara Lilja er en fryd for øjet.

Det er som at være i et alkymistisk værksted. Her er det bare ikke de vises sted, man leder efter, men juvelskinnende glasurer og fantastiske former skabt af vådt ler. Udstillingen med trioen J.F. Willumsen (1863-1958), Jean René Gauguin (1881-1961) og Klara Lilja (1989-) præsenterer en udstilling, der er ren øjeguf. De udstillede værker er ikke kun smukke at se på. De er også så fysisk til stede i rummet, at man får lyst til at røre ved dem og mærke dem.