Fortsæt til indhold
FN's Verdensmål

Gavle i 17 jyske byer fortæller lokale og globale historier

Tv-vært Søren Vester er blandt de kunstnere, der vil inspirere omverdenen til global bæredygtighed.

Som tv-vært i eget haveprogram har Søren Vester – naturligvis – tilføjet blåregn som en del af værket. Lokale ildsjæle står for at pleje og vande blåregnen, som Vester håber vil blomstre til foråret. Foto: Privat

Der bor kun knap 300 mennesker i Astrup ved Tarm. Alligevel kender langtfra alle den stolte historie om byens smed, Johannes Nielsen. For fire generationer siden opfandt han en tang, som gav mureren mulighed for nemt at løfte en hel række mursten på én gang. Johs., som den kreative vestjyde blev kaldt, tog patent på sin opfindelse – i Danmark og i udlandet.