- For abonnenter
Hendes drøm gik i opfyldelse på scenen foran en fyldt sal
Aktuelt portræt: For Emma Riis-Kofoed startede drømmen om balletkarriere, da hun som seksårig var inde at se Nøddeknækkeren med sin mor. I dag er hun der, hvor alle balletdansere drømmer om at være.
Den første fredag i april stod balletdanser Emma Riis-Kofoed på scenen i Det Kongelige Teater. Det er premiereaften, og salen er fyldt. Iført hvidt tylskørt og similisten danser hun solopigen i ”Diamanter”, som afsluttes i prompt og pragt med et kæmpe kompagni af dansere på scenen i glitrende, hvide kostumer til lyden af Tjajkovskijs musik.
Da forestillingen er slut, kommer balletmester Nikolaj Hübbe ind på scenen. Han forsikrer publikum om, at der ikke er tale om en aprilsnar, da han forfremmer den 24-årige balletdanser til solodanser på Det Kongelige Teater, som er den højeste titel, en balletdanser kan opnå.
En titel, som Emma Riis-Kofoed har arbejdet sig frem mod, siden hun i en alder af otte blev optaget på balletskolen.
»Lige nu er jeg stadig i gang med at lande i den nye titel. Faktisk er det er ikke helt gået op for mig endnu. Måske rammer det over påsken,« smiler Emma Riis-Kofoed over to cappuccinoer på café August B på Det Kongelige Teater.
Efter to år med aflysninger og coronarestriktioner tegner 2022 allerede til at blive et godt år for solodanseren. Udover sin nylige forfremmelse modtog Emma Riis-Kofoed i marts måned Dronning Ingrids legat for unge, lovende kunstnere, og foran venter mange spændende roller.
B.la. i opsætningen af Don Quixote, som har premiere i maj, hvor Emma Riis-Kofoed spiller hovedrollen som den livlige og selvstændige Kitri, som forsøger at snige sig uden om det ægteskab, hendes far har planlagt for hende.
Den eneste tilbage
I 2017 medvirkede hun i DR-programmet ”I Forreste Række”, som fulgte hverdagen for seks kongelige balletdansere. Dengang var Emma Riis-Kofoed aspirant. Hun var ved at være ved vejs ende af sin uddannelse og stod foran en nervepirrende eksamen, som skulle afgøre, hvorvidt hun havde en fremtid i balletverden.
Det havde hun, og efter eksamen blev den dengang 19-årige Emma Riis-Kofoed tilbudt en kontrakt i Nikolaj Hübbes kompagni på Det Kongelige Teater.
I dag er hun den eneste tilbage fra sin årgang. Og det ser Emma Riis-Kofoed ikke som nogen selvfølge.
- kun 10 kr. pr. uge