Boomer-test: Har du delt noget om et "brødmøde" eller ej?

På Facebook deler flere netop nu et digitalt kædebrev om et såkaldt "brødmøde". Hvis du er en af dem, der deler, siger det noget om dig. Men hvad?

Artiklens øverste billede
På Facebook deler folk en opdatering om et såkaldt brødmøde, der dog ikke handler om brød.

I det seneste døgn har flere og flere på Facebook delt en enslydende tekst, der udgiver sig for at være et socialt eksperiment, der skal afsløre, om venner på Facebook har mere sammen »end bare likes«. Teksten med den noget uforklarlige titel »brødmøde« har tilsyneladende til formål at sætte fokus på, hvem der læser opslag uden billeder:

»Hvis ingen læser denne besked, bliver det et kort socialt eksperiment. Men hvis du gør dette til ende, vil jeg gerne have dig til at kommentere med ét ord om os. Eksempelvis et sted, et objekt, en person eller en tid, der minder os om det, vi kender hinanden fra. Så kopier dette opslag og slå det op på din egen side (del ikke). Jeg går til din side og efterlader et ord, der minder mig om dig. Undlad venligst at kommentere, hvis du ikke har tid til at kopiere teksten, dette vil ødelægge prøven. Lad os se, hvem der tog sig tid til at læse og svare i henhold til en fælles historie uden for Facebook.«

Brødmødet er langtfra det første digitale kædebrev, der har floreret. Flere kender givetvis en god gammel kending, der med jævne mellemrum dukker op og atter går viralt. I den står, at man inden en særlig dato skal slå en halvjuridisk tekst op på sin profil, hvis man vil hindre Facebook i at have ophavsret til alle ens personlige fotos og andet på profilen. At man afgiver sine rettigheder til Facebook, når man opretter en profil, påvirkes ikke af en statusopdatering – ønsker man ikke, at Facebook har adgang til ens indhold og færden på mediet, er der kun én reel vej frem: at slette sin profil.

Men hvem er det, der starter bølgen af kædebreve som brødmødet og ophavsret-teksten? Cecilie Schlütter er social medie-rådgiver hos Bigum&co, og ifølge hende kan der være gode intentioner bag.

»Det er ofte for at gøre opmærksom på en særlig sag og ud fra en måske lidt misforstået idé om, at hvis vi er mange, der står sammen mod Facebook, så kan vi gøre opmærksom på, at der er noget vi ikke bryder os om. I kædebreve om brødmødet er der ikke virusfare eller et ønske om at misbruge folks konti, men for mange brugere vil det blive betragtet som spam og støj. Facebook belønner ikke clickbait og indhold, der ikke skaber reel værdi, og det er derfor, at folk opfordres til ikke at dele, men kopiere teksten ind i et nyt opslag, for så bliver det sværere at spore og holde nede for Facebook,« siger Cecilie Schlütter.

Hvad siger det dig om folk, når du ser dem dele brødmødet?

»At nogle er mere digitalt indfødte end andre, og at man måske tilhører en lidt ældre brugergruppe, men samtidig siger det mig også, at det er en person, der gerne vil bidrage ind i fællesskabet på Facebook, og det er jo ikke skidt. Når man ser folk, der deler ophavsret-kædebrevet, så tænker jeg, at det er en ven, der tror, at hun eller han kan stå op imod de højere magter og ikke helt har gennemskuet, hvad Facebook er for et produkt.«

Camilla Lindemann, foredragsholder, forfatter og tidligere chefredaktør for Månedsmagasinet IN, ugebladet Femina samt magasinet Psykologi, er blandt dem, der har kopieret. Hun fortæller, at hun så den politiske kommentator Jarl Cordua slå teksten op på sin side, og da hun anser ham for at være et forstandigt menneske og syntes godt om idéen, kopierede hun teksten ind og trykkede ”slå op”.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

»Nogle skriver, at man er boomer, hvis man deler sådan en tekst, og i mit eget kommentarspor var der folk, der gjorde mig opmærksom på, at det er spam, og at det skulle jeg nok lade være med, og at det muligvis spredte virus, hvilket det jo ikke gør, men ved du hvad? 150 mennesker har svaret og skrevet, hvor de kender mig fra – helt tilbage fra skoletiden, og jeg har en fest med at læse de beskeder,« siger Camilla Lindemann.

Hvad siger du til dem, der tænker ’”boomer” om dig?

»Det må de gerne. Der er nok noget aldersrelateret i, hvem der kopierer ”brødmødet”, men jeg har en fin oplevelse med det, og jeg kan se, at flere, jeg respekterer, har kopieret det, og vi kan vel ikke alle være idioter.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.