»Mænd og kvinder bliver aldrig ligestillede på datingmarkedet«
Ghosting er et af de nye begreber, som er blevet en del af singlers ordforråd, efter at dating er rykket ind på de sociale medier. I sin nye roman ”Spøgelser” skriver den britiske succesforfatter Dolly Alderton om, hvor normalt – og brutalt – det er at blive udsat for det. Særligt hvis man er kvinde i 30’erne og 40’erne.
I den amerikanske tv-serie ”Sex and the City” sidder Miranda – en af de fire veninder – en aften på en af Manhattans restauranter og venter på en date. Manden havde hun mødt på kaffebaren Starbucks, hvor han havde forvekslet hendes bestilling med sin egen og efterfølgende inviteret hende ud som undskyldning. Hun havde til lejligheden købt en ny kjole…