»Jeg er bange for at blive afsløret som en talentløs fusentast, der har snydt mig gennem livet«
Mikael Bertelsen kæmper med at overbevise sig selv om sit eget talent. Afgrunden lurer altid lige rundt om hjørnet hos den selvlærte journalist, der voksede op som en genert og konfliktsky dreng. I dag snakker han så meget, at hans egen talestrøm nogle dage giver ham hovedpine.
Min drøm om lykken?
»Jeg har lidt af flyskræk i årevis. Det er blevet bedre, efter at jeg har fået børn, for jeg har ikke villet give angsten videre til dem, så når vi rejser sammen, forsøger jeg virkelig at hanke op i mig selv. Men det kræver stadig stor overvindelse, hver gang jeg stiger op i et fly. Jeg kan gå i en uge op til afgang og tage afsked…