Annonce
Kultur

Film om "dansk racekrig" støttet med 4,2 mio. kr.

Total lukkethed om filmprojekt, der forener den kontroversielle dramatiker Christian Lollike og instruktøren Simon Staho.

Dramatikeren Christian Lollikes dramaer opføres ikke blot flittigt i Danmark, men også i resten af Europa. Nu går han til filmen. Arkivfoto: Helle Arensbak

»Vi vil gerne holde kortene tæt til kroppen, så jeg har ingen kommentarer. Overhovedet.«

Per Damgaard Hansen, producer i det unge filmselskab Masterplan Pictures, afviser at udtale sig om filmprojektet "Den danske racekrig", en produktion, Jyllands-Posten første gang omtalte i 2016.

Dengang var ideen endnu under udvikling og havde kun modtaget udviklingsstøtte, men nu har filmkonsulent i Det Danske Filminstitut (DFI) Mikkel Munch-Fals trykket på knappen, så selskabet har fået 3,7 mio. kr. i produktionsstøtte. Totalt har filmen nu fået 4,2 mio. kr.

Per Damgaard Hansen ønsker end ikke at fortælle, hvornår filmen skal optages. Og bekræfter kun tøvende, at støtten faktisk skal anvendes.

»Vi laver filmen, mere vil jeg ikke sige på nuværende tidspunkt,« siger producenten, der tidligere har turde sige, at han forventer, at filmen vil skabe en del debat.

"Den danske racekrig" er alene på grund af titlen et opsigtsvækkende projekt, og bag det står en interessant konstellation. Dramatikeren Christian Lollike, kendt for bl.a. sit stykke om terroristen og massemorderen Anders Behring Breivik, har skrevet manuskript til den konsekvent grænsesøgende Simon Staho.

Simon Staho har begået flere eksperimenterende spillefilm, men kan ikke rigtig overbevise folk om, at de skal besøge biografen.

Helt galt gik det med "Magi i luften” (2011) og ”Miraklet” (2014), som anmelderne generelt ikke brød sig om. ”Magi i luften” fik 9 mio. kr. i støtte og blev set af 2.983 gæster, men allerede inden fiaskoens omfang var kendt, tildelte instituttet ham nye 7,8 mio. kr. til ”Miraklet”. Denne film solgte 742 biografbilletter.

Siden har Simon Staho slået til på teatret. ”Hjertet skælver” og ”Det der er”, begge skrevet af afdøde Peter Asmussen, har fået uforbeholden ros.

Hvad de to har fundet på sammen, vil tiden vise. Lige nu er al kommunikation lukket.

Christian Lollike henviser til Simon Staho, og producer Per Damgaard Hansen siger, at Simon Staho heller ikke vil tale om filmen på nuværende tidspunkt.

I Det Danske Filminstitut henviser Mikkel Munch-Fals, som har givet støtten, til Per Damgaard Hansen.

For halvandet år siden lod Christian Lollike forstå, at han ønsker at udfordre filmbranchen.

»Jeg har lyst til at udfordre dansk film gennem nye måder at tænke film på. Jeg tror, at en del af tv-seriens succes skyldes en mæthed med den klassiske, fremadskridende halvanden times fortælling, hvor alle kender vendepunkterne og konfliktudviklingen. Begrebet ”den naturlige fortælling” er ved at dø,« sagde Christian Lollike.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Fordybet i menneskets mørke
Christian Lollike er manden bag Breivik-stykket. Det er karakteristisk for manden, at han altid forsøger at blive klog på menneskets dystre sider.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her