Fortsæt til indhold
Filmfestival i Berlin

Stærke politiske undertoner i komedie om deporterede hunde

I Wes Andersons japansk-inspirerede ”Isle Of Dogs” bliver menneskets bedste ven forvist til en ø af affald.

IAnimationsfilmen ”Isle of Dogs” af instruktøren Wes Anderson åbnede filmfestivalen i Berlin, der fortsætter frem til lørdag i næste uge, hvor de forskellige filmpriser bliver uddelt. Foto: Twentieth Century Fox

BERLIN — Man kan lave film med dybt politiske undertoner – uden det overhovedet var hensigten, da man gik i gang.

Wes Anderson, amerikaner i tweed og slips, med bopæl i Paris og en af de mest feterede instruktører i filmens finere kredse, åbnede torsdag den 68. Berlinale med sin animationsfilm ”Isle Of Dogs”, et af de store numre ved årets festival.