Sønderborg vil sætte nye biografstandarder
Danmarks mest luksuriøse biograf er netop åbnet i Sønderborg. Den har kostet 65 mio. kr. og skal være trendsetter for fremtidens biografbyggeri.
Det er ikke den sædvanlige filmoplevelse, der venter biografgængerne i Sønderborg og omegn.
Specialproducerede sæder, indstillelige, ekstra store og polstrede – og til en stykpris på 12.000 kr., de nyeste og bedste laserprojektører på markedet og lyd fra både loft, vægge og gulv er blot noget af det, der skal gøre biografturen ekstraordinært luksuriøs.