Gør noget ved erhvervsklimaet

Dansk Byggeri har gennem de seneste fem år foranstaltet undersøgelser af det, som organisationen opfatter som erhvervsvenlighed i landets 98 kommuner. I undersøgelsen bedømmes kommunerne primært på, hvordan byggesager og erhvervsaffald håndteres, niveauet af de lokale skatter og afgifter, konkurrenceudsættelse og udbudspolitik.

Undersøgelsen er altså helt og aldeles på Dansk Byggeris præmisser, men derfor kan det godt være nyttigt at dvæle ved resultaterne.

Hvad angår Aarhus, er det bemærkelsesværdigt på den lidt trælse måde, at kommunen i Dansk Byggeris første undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed i 2012 indtog en ganske flot 14. plads, mens placeringen i 2016-undersøgelsen er en lidet prangende plads som nr. 79.

I den forbindelse er det i øvrigt værd at bemærke, at Københavns Kommune på plads 84 ligger efter Aarhus.

Placeringen i 2013 var nr. 20, i 2014 nr. 65 og i 2015 nr. 49. Trods fremgangen i fjor er der alt i alt tale om en ganske markant rutsjetur i løbet af de fem år.

Man kan vælge at sige, at Dansk Byggeri måler kommunerne på de forkerte ting, sådan som borgmesteren i nummer sjok-kommunen i 2016-undersøgelsen, Albertslund, gør. Men man kan også vælge at reflektere over undersøgelsens resultater og eventuelt tage ved lære af dem.

Overordnet kan man konkludere, at ikke mindst jyske kommuner ligger i top, hvad erhvervsvenlighed angår. Det kan man bl.a. tilskrive, at tingene her ikke kommer af sig selv, men at man er nødt til at lægge sig i selen for at få virksomheder til kommunen og for at beholde dem.

Den samme nødvendighed gør sig måske ikke gældende i de større vækstkommuner, som Aarhus er iblandt. I den forbindelse er det i øvrigt værd at bemærke, at Københavns Kommune på plads 84 ligger efter Aarhus.

Sagt på en anden måde er kampen for arbejdspladser mere intens i mindre jyske byer.

Et af de bedømmelseskriterier, som Aarhus næppe kan have scoret højt på, er byggesagsbehandlingstider. Det har været en akilleshæl gennem år, og trods forbedringer er man langtfra i mål. Årelang behandlingstid af byggesager er selvsagt et irritationsmoment for såvel private som virksomheder.

Når det handler om et godt erhvervsklima, spiller også andre faktorer ind end dem, der er med i Dansk Byggeris undersøgelse. I Aarhus har tilflyttervirksomheder givet udtryk for, at man ville have valgt en anden kommune, hvis man havde vidst, hvor store gener trafikafviklingen på den østjyske del af E45 må lide under.

Generelt er infrastrukturen i Aarhus en udfordring, for nu ikke at sige et kæmpeproblem for alle. Byrådsflertallet med det borgmesterbærende parti har ganske vist en nærmest naiv tro på, at letbanen med tiden vil løse alle infrastrukturproblemerne i Aarhus, men det gør den næppe. E45 og lufthavnsplaceringen er og bliver udfordringer, der skal tages hånd om.

Overordnet vil det være godt, hvis man tager Dansk Byggeris undersøgelse alvorligt og forsøger at forbedre erhvervsklimaet til gavn for alle borgere i kommunen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.