De blindes fristed

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Aarhus Kommune opstiller gerne ambitiøse målsætninger, når det handler om handicappede medborgere. Der kræves tilgængelighed, selv om det langtfra er omkostningsfrit at etablere ramper og elevatorer. Men idealer må gerne koste, især når det er andres penge.

I Aarhus Kommunes særlige politik for handicappede, ”Aarhus for alle”, spares der ikke på de ædle ord. Det hedder således, at borgere med handicap og deres netværk »støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier til at skabe sit eget gode liv via en respektfuld tilgang over for de ressourcer, som borgeren og dennes netværk repræsenterer.«

Det lyder godt. Alle kan bifalde, men holder det i virkeligheden?

Ikke hvis man spørger Dansk Blindesamfund i Østjylland. Her mener man ikke, at Aarhus Kommune lever op til de vedtagne idealer, og baggrunden er et forslag om fra 2017 at spare 226.000 kr. i huslejetilskud til de blinde og svagtseendes aktivitetshus i Sønder Allé i Aarhus. Tidligere har denne gruppe været ude for andre besparelser.

Magistraten for sundhed og omsorg har fremlagt forslaget, og det er overraskende i betragtning af, at den politisk ansvarlige er Dansk Folkepartis rådmand Jette Skive. Hun skulle ellers have blik for pengenes værdi, og stod selv i spidsen for en delegation på 14 personer fra Aarhus Kommune, der af alle steder tog til Californien for at studere ældrepleje. Rejsen kostede 390.868 kr. og mindede mest om en tur i blinde, da der ikke på forhånd var truffet aftale om besøg på noget californisk plejehjem.

I sammenligning med en uge i Californien er de 226.000 kr. småpenge for det udbytte, som brugerne af aktivitetshuset får gennem et helt år. Hver dag er der blinde og svagtseende, som besøger centret, hvor der er mulighed for aktiviteter, undervisning og socialt samvær. En del mennesker mister først synet i en høj alder som følge af sygdom, og det betyder, at de skal lære mange ting på ny, og det er der mulighed for i aktivitetscentret. Nok så vigtigt møder de også andre med samme handicap, og det hjælper på humøret, at de ikke er alene om en sådan skæbne. En del får lidt livsmod tilbage.

Aarhus Kommune forestiller sig, at aktiviteterne, der siden 1970’erne er foregået centralt i Sønder Allé, let kan flyttes til lokalcentre og frivillighuse rundt om i kommunen. De kommunale talknusere lukker øjnene for, hvordan blinde og svagtseende orienterer sig i trafikken, og de tillægger det åbenbart ikke større betydning, at blinde medborgere skal farte rundt til steder, de ikke kender. Samtidig rammes de frivillige ildsjæle, der underviser og skaber aktiviteter. I dag har de styr på de vante omgivelser, men kommunen må mene, at de så let som ingenting er omstillingsparate til nye miljøer.

Det går jo ikke. Det er en hån, at kommunen byder en gruppe blinde mennesker et sådant forslag. Tænk på det uegennyttige arbejde, som frivillige er engageret i netop for at opfylde de kommunale intentioner om det gode liv. Hvis ikke kommunens hensigtserklæringer skal rubriceres som rent hykleri, er det eneste anstændige at fjerne forslaget.