Dokk1

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

For blot en måneds tid siden kunne JP Aarhus meddele, at der ikke var underskrevet én eneste privat lejekontrakt i det nye prestigebyggeri Dokk1 på havnen i Aarhus. Men i dag, da den officielle indvielse finder sted, er tonen en ganske anden.

»Vi har flere interesserede aktører, end der er kvadratmeter,« meddeler kommunens projektleder Finn Bruun Ravnsbæk. I betragtning af, at der er afsat 10.500 af byggeriets 28.000 kvadratmeter til privat udlejning, er det nok lidt af en overdrivelse, eller skal vi kalde det en fortalelse?

Men sikkert er det, at der er grund til optimisme på projektets vegne, for nu, da det i al sin arkitektoniske pragt står færdigt, er det tydeligt, at det er et prestigemæssigt aktiv for byen.

Brugerne af huset, og det er i princippet alle aarhusianere, kan indledningsvis glæde sig over 1.000 parkeringspladser i det fuldautomatiske parkeringsanlæg til personbiler i kælderen og de 500 parkeringspladser til cykler. At det så kan knibe med at komme til og fra, er en ganske anden historie, for i pagt med kommunens tradition for kikset infrastruktur, har man ganske forsømt at sørge for et ordentligt, tidssvarende vejnet i byggeriets nærområde.

Derfor vil man i nogen tid endnu kunne forudse et stedse værre trafikkaos i området i myldretiderne, som oven i købet bliver længere og længere.

Men lad os se indenfor og glæde os over de flotte lokaler til byens hovedbibliotek og til borgerservice samt den såkaldte multisal med plads til foredrag, koncerter og teater, et lydisoleret læseområde og ikke at forglemme den storslåede udsigt over området.

Et spøjst element er den 7,5 meter lange rørklokke, som ifølge planen skal bimle, hver gang der fødes en ny aarhusianer på universitetshospitalets fødeafdeling. Med omkring 4.500 årlige fødsler på universitetshospitalet bliver det et underholdende element, og aarhusianerne kan med egne øren erfare, om der er hold i oplysningerne om, at de fleste fødsler finder sted inden for personalets normale dagarbejdstid.

Med tiden vil der måske oven i købet opstå enighed om, hvordan byggeriets navn skal udtales. Det forlyder, at idefolkene bag navnet mener og har ment, at det skal udtales ”dokken”, mens det i folkemunde for længst er statueret, at udtalen skal være ”dok ét”.

Man kunne selvfølgelig have valgt det mundrette og korrekt stavede ”Dokken”, men det ville bryde med kommuneadministrationens faible for at gøre sig bemærket med besynderlige stavemåder.

Det har kommunen mildt sagt ikke altid have haft succes med, men lad os nu se, om ikke folkestemningen med tiden vil fastlægge en udtalenorm, som afviger fra de kreative sjæles intentioner.

Foreløbig er der god grund til at sige til lykke til byen og dens borgere, som ved siden af alt det andet har endnu et monument at være stolt over.