Fortsæt til indhold
Leder

Tusindvis af arbejdspladser i ny lufthavn

Jacob Frentz, formand for foreningen, Lufthavn til Aarhus, Hans Broges Gade 27, 2., Aarhus C

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

I den seneste rapport, der er udarbejdet af Scanavia for Aarhus Kommune, fremgår det, at der inden for få år vil kunne skabes ca. 2.700 direkte arbejdspladser i en ny lufthavn.

Tallet vedrørende de direkte arbejdspladser skabt som følge af en ny, centralt placeret østjysk lufthavn stammer bl.a. fra Airports Council International (ACI) og den internationale luftfartsorganisation (IATA).

Dette tal dækker over personer ansat af selve lufthavnen, som f.eks. administration, flyveledere, ground handling-personel samt personer, der arbejder i lufthavnen, men som er ansat af et eksternt firma. Dette er f.eks. butiks- og rengøringspersonale, medarbejdere i fragtfirmaer, check in-personale osv.

Mange indirekte arbejdspladser

Derudover vil der blive skabt en lang række arbejdspladser som en indirekte følge af en ny lufthavn. Disse er f.eks. kokke og tjenere på regionens restauranter, medarbejdere i kultur- og turistattraktioner, taxachauffører og hotelpersonale.

Disse indirekte arbejdspladser er en følge af øget aktivitet fra turister og forretningsfolk, men også af virksomheder, der udvider forretningen pga. lufthavnens nærhed, som også medfører en øget samhandel med udlandet.

Ifølge rapporten vil man altså kunne skabe ca. 6.750 direkte og indirekte arbejdspladser på få år. Dette tal vil ifølge ScanAvia stige til knap 9.400 arbejdspladser inden for 10 år.

Til sammenligning havde Aarhus Kommune en arbejdsløshed på 7.750 personer i juni 2014.

Dette er én blandt mange andre årsager til, at foreningen Lufthavn til Aarhus arbejder for en ny, centralt placeret østjysk lufthavn.