To skridt frem – og ét tilbage. Jeg håber virkelig, at coronadansen snart er slut

Fra søndag kan kulturinstitutionerne genåbne. Brug den seneste nedlukning som en påmindelse om alle de gode tilbud, vi har i Østjylland.

Så oprandt dagen, hvor vi som samfund kan tage endnu et skridt nærmere normalen. Fra søndag må bl.a. kulturinstitutioner åbne igen, Musikhuset m.fl. må atter samle 500 gæster til koncerter, og Den Gamle By kan åbne mere end blot portene til området, hvor en ny udstilling i anledning af dronning Margrethes 50-års jubilæum åbnede fredag.

Jeg ved, at jeg har givet denne opfordring før. Men med risiko for at lyde som en plade, der er gået i hak, håber jeg ikke desto mindre, at vi alle vil bruge den seneste nedlukning som endnu en påmindelse om, hvor mange spændende tilbud, vi har lige uden for døren.

Her i Østjylland har vi for en stund været udelukket fra Moesgaard Museum, Steno Museet, Maltfabrikken og meget, meget mere. Steder med unikke tilbud til børn og voksne, som vi i fællesskab må sætte pris på og støtte op om. Brug dem!

Tænk sig at længes efter sådan en helt almindelig, småkedelig uge af den slags, man ikke forstod at sætte stor nok pris på dengang i 2019.

Jacob Haislund

Forhåbentlig var denne nedlukning den sidste, men det er, som om den naive optimisme har fået trange kår. Det er efterhånden svært til fulde at tro på genåbninger, for der dukker vel en mutation af en art op lige pludselig?

Langt ind i efteråret gik jeg med en forventning om en mere normal vinter. Nu ser vi 25.000 nye smittede om dagen. Heldigvis bliver ikke mange alvorligt syge, og man fornemmer, at der lysere tider i vente. Men der er stadig alt for lang vej igen – i hvert fald inde i mit hoved.

Vi trænger til at kunne tro på, at det ikke kun er midlertidigt, når nedlukkede skoler, kulturinstitutioner mv. bliver genåbnet. I det hele taget trænger i hvert fald jeg til at få noget af den normalitet tilbage, som forsvandt, da coronaen kom. Tænk sig at længes efter sådan en helt almindelig, småkedelig uge af den slags, man ikke forstod at sætte stor nok pris på dengang i 2019. Den slags uger, hvor alt ikke skal tilrettelægges efter vaccinationstider, testtider og hjemmearbejde.

På den anden side er der også »en sult efter oplevelser i samfundet i øjeblikket«, som Jan Christensen, direktør i Musikhuset, siger.

Men for nu betyder genåbningen med plads til 500 gæster også, at mange har købt billetter til oplevelser, de ikke kan få alligevel – i hvert fald ikke lige nu. Og det er da også naturligt, om der er en vis tilbageholdenhed at spore blandt alle de potentielle gæster.

Smitten er udbredt, og selvom januar er til den lune side, er den kolde og utilregnelige tid ikke forbi. Tiden er ikke til at forsamle sig tættere end højst nødvendigt, og i Den Gamle By er der da heller ikke en forventning om at blive overrendt lige med det første, når museet officielt åbner mandag.

»Vi tænker, at der nok ikke kommer så voldsomt mange de første par uger, for folk er jo mere tilbageholdne og generelt har hele coronaperioden været mere afdæmpet,« som direktør Thomas Bloch Ravn udtalte til JP Aarhus tidligere på ugen.

Ja, på Moesgaard Museum venter man endda til den 22. januar med at invitere gæster indenfor igen.

Samfundet er igen lidt mere åbent, end det var. Det er glædeligt, men omvendt er der ingen grund til hastværk. Er man ikke klar til at tage ud at opleve i dag eller i morgen, har man om ikke andet muligheden for at lægge en plan for, hvor og hvornår sulten efter oplevelser skal stilles næste gang.

Det er der også noget optimisme og en nuance af normalitet i.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.