Fortsæt til indhold
Kommentar

Østjylland set fra Borgen: Hvis de studerende kan komme tilbage, så skal de det

Jeg er oprigtigt skuffet over, at AU allerede nu har meldt ud til deres studerende, at »undervisningen fortsætter online resten af dette semester«.

Katrine Robsøemedlem af Folketinget, Radikale Venstre

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg gik tur i Uniparken i weekenden. Jeg elsker parken, stemningen og alle de minder, jeg har fra min tid bag de gule mure. Alle de sene aftener på læsesalen, de tiltrængte øl i fredagsbaren og mine dejlige, sjove og kloge studiekammerater. I studietiden lærte jeg meget mere end metode og videnskabsteori, på mange måde blev jeg også voksen, mens jeg havde min daglige gang på Aarhus Universitet.

Vi skal have den kreative idébank i gang – både på Christiansborg, men i høj grad også ude på de enkelte uddannelsesinstitutioner, siger De Radikales Katrine Robsøe.

Trods gode minder blev jeg alligevel ramt af en tristhed på min gåtur i Uniparken, for de studerende mangler. På Christiansborg knokler jeg for, at vi kan få de studerende tilbage bag universitets gule mure så hurtigt som muligt, i videst muligt omfang, på forsvarlig vis. Det gør jeg, fordi jeg udmærket er klar over, at det har store konsekvenser at skifte læsesal, holdundervisning og fredagsbar ud med hjemmekontor, Zoom-møder og coronabobler.

Vi har brug for kreative løsninger for at rette op på det faglige efterslæb, men i den grad også det sociale efterslæb.

Jeg er derfor også oprigtigt skuffet over, at AU i sidste uge meldte ud til deres studerende, at »undervisningen fortsætter online resten af dette semester for at sikre mest mulig stabilitet«, og at det også er universitetets udgangspunkt ved en eventuel genåbning. Nu er der en plan for genåbningen, som blev forhandlet færdig på Christiansborg den 22. marts. Fra den 6. april bliver det nu muligt for studerende på de videregående uddannelser at vende tilbage med 20 pct. fysisk fremmøde. Det betyder, at vi nu skal have uddannelsesinstitutionerne med i en planlægning af, hvordan vi bruger de 20 pct. til at skabe mest mulig faglig og social værdi for de studerende – også ved fysisk undervisning!

Det en svær tid for administrationen på vores uddannelsesinstitutioner. Det er en hård opgave at omlægge undervisning og hele tiden være klar til at indrette sig efter nye retningslinjer og testkrav. Det ændrer dog ikke ved, at hensynet til de studerendes uddannelse bør vægtes højere end de administrative byrder. Den prioritering bør særligt gælde nu, hvor de studerende har været under pres i lang tid, og hvor både det sociale og faglige efterslæb skriger efter handling.

Vi skal have den kreative idébank i gang – både på Christiansborg, men i høj grad også ude på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Vi må sikre, at vi rent faktisk stiller de nødvendige faglige tilbud til rådighed for de studerende. Flere studerende fortæller om, at de er usikre på, hvorvidt de har dén faglige viden med fra deres fag på de sidste semestre, som de forventes at have. Her ved de enkelte uddannelsesinstitutioner bedst, hvilke faglige huller de studerende oplever. Uddannelsesinstitutionerne skal have den fornødne frihed til i samarbejde med de studerende at finde på de mest gavnlige og effektive løsninger – hvad enten det er ekstra timer i efteråret, sommerkurser eller andre gode idéer. På Christiansborg bærer vi til gengæld ansvaret for at stille de nødvendige rammer og ressourcer til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.

Vi har brug for kreative løsninger for at rette op på det faglige efterslæb, men i den grad også det sociale efterslæb. De sociale fællesskaber er afgørende for at skabe gode rammer for læring og for at få de studerende igennem en træls tid. Derfor mener jeg også, at vi til efteråret er nødt til at tale om en ny studiestart for alle studerende, også for dem, som har været i gang med deres uddannelse i nogle år. Det vil skabe en god ny start for alle de sociale fællesskaber, der for mange studerende er et grundlag for, at de også klarer sig godt på studiet.

Forskellen på håb og håbløshed er en plan – det gælder også for de studerende. Men vi skal ikke kun have én plan. Ej heller skal vi holde fast i gamle planer om, at al undervisning skal være online dette semester. Vi skal lave en plan A, B og C, der tager højde for, at vi forhåbentlig kan mere i maj end i marts måned. Lad os inkludere de studerende og forberede nogle initiativer, der skal afhjælpe det faglige og sociale efterslæb, som de studerende oplever, og som passer til den covid-19-situation, vi befinder os i. Det vil være min tilgang de kommende par uger.

Hvis de studerende kan komme tilbage til fysisk undervisning, så skal de også tilbage.