Fortsæt til indhold
Kommentar

Senioren: På to hjul uden styrthjelm til fare for dem selv og os andre

Bløde trafikanter – både på cykel, løbehjul samt gående og løbende bør gøre sig umage med at sikre sig så godt som muligt – både for deres egen, men så sandelig også for deres medtrafikanters skyld.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad er grunden til, at vi finder vi os i det?

Vi passer på hinanden med mundbind i alle aldersgrupper.

Men vi accepterer, at flere millioner mennesker år efter år færdes i trafikken på løbehjul, nu også el-løbehjul. Flere end nogensinde bliver skadet alvorligt eller mister livet med denne kørsel på disse tohjulede. Det sker også, at der er to personer på samme løbehjul!

De senere år er trafikken vokset kolossalt, alene med de tohjulede løbehjul, men også elcykler på to hjul – også dem med børn ved siden af eller i kassen foran bliver der flere af.

Ikke nok med det. Flere el-løbehjul er på vej. Det svenske løbehjulsfirma Voi Technology meddeler, at der forberedes en massiv indsats for flere løbehjul til danske byer.

Hvad gør vi ved det, os danskere i almindelighed?

Jeg stiller dette spørgsmål, som henvender sig til danske politikere i lokalsamfundene, men så sandelig også til Folketinget, som synes blind over denne trafikale lovløshed, som jeg vil tillade mig at kalde dette tohjulede kaos. Vi har ikke en lov, der sætter en grænse for denne trafik. Endnu. Den er der brug for – en lov for at redde os for skader og i værste fald at miste livet.

Elcyklerne er ikke de eneste, som fylder gadebilledet, hvor bilismen samtidig er tiltaget voldsomt de senere år.

Jeg stiller spørgsmålet, fordi vi har et ansvar, ikke alene os over 65 år, som omfatter hver femte dansker. Jeg tillader mig samtidig at give svar uden at være bedre vidende, men baserer mig på simpel logik.

Vi ældre har et særligt ansvar med vor livserfaring som udgangspunkt for et borgerforslag til Folketinget. Det giver os os ret til med det nødvendige antal underskrivere.

En lov bør ikke kun omfatte el-cykler, men samtlige trafikanter på to hjul, dog ikke knallertkørere, hvor der som bekendt allerede er lov for, at de skal bruge styrthjelm.

Men hvorfor er der ikke lov om, at almindelige cyklister skal bruge styrthjelm?

Sundhedsmyndigheder og mange andre forklarer os gang på gang at det er sundt for helbredet at cykle. Flere og flere springer på den tohjulede med hjelm, men der er stadig mange uden.

Se dig blot om i trafikken, og de er der hele tiden og blander sig i et virvar med el-cykler og de mange løbehjul, der myldrer omkring på gader, veje og cykelstier. Har de styrthjelme på? Sjældent!

I den mørke tid med ustadigt vejr, regn og tåge er faren overhængende. Når jeg kører med taxa i byen, er det ikke ualmindeligt, at chaufføren med sin årelange erfaring må bremse op eller undvige – især de yngre på to hjul, der fylder gade og vej. Og han græmmes. Jeg gør det selv i min egen bil.

Hvad kommer det os ved i vor ældre aldersgruppe? Det er i særlig grad os, der skal passe på denne både tiltagende og farlige trafik. Det er os, men så sandelig alle voksne, der må samle sig i grupper. Børnene lærer i skolen, at de skal passe på, men det sker desværre også, at læreren ikke bruger hjelm og kommer slemt til skade. En lærer på Hasle Skole fortalte i nærværende publikation, at hun, før hun blev lærer i Aarhus, næsten aldrig brugte cykelhjelm.

»Jeg så dum ud,« fortalte hun til avisen.

En kollega sagde til hende, at hun havde et ansvar overfor børnene. Hvad skete? Hun tog den på, og heldigt for hende, for hun væltede og slog hovedet mod kantstenen og brækkede kravebenet. Styrthjelmen var ødelagt. Slaget var tydeligt. Uden hjelm havde hun efter alt at dømme fået kraniebrud eller det, der er værre, mener hun.

Jeg undres over, at de fleste hjelme er sorte og mørke. Hvorfor er der ikke krav om, at de skal være gule eller hvide? Hvorfor har de mange, der løber, og cyklisterne med, ikke en gul vest på i mørket?

Hvorfor bruger løberne, blandt mange andre, ikke refleksarmbånd i mørket? Hvorfor har de talrige cykelryttere i sportstøj sjældent en ringeklokke på cyklen? Hvorfor kører de ofte på vejen, når cykelstien er bred nok? Er det, fordi det ikke ser professionelt ud?

Der er nok af spørgsmål, som ansvarlige politikere må give et acceptabelt svar på og føre til en lovgivning. Jeg er tilhænger af frihed, men der må være en grænse, når det gælder hensynet til andres liv og førlighed.

Det gælder naturligvis også os selv og vore nærmeste.