Vi kommer videre, fordi vi kan, skal og vil
Der er ellers meget, der kan forstyrre nattesøvnen i øjeblikket.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er meget svært for mig at skrive klummen ”Østjylland set fra Borgen” denne uge. For i denne frygtelige tid sker der så meget og alligevel så lidt. Vi går og venter. Venter på, hvordan covid-19 udvikler sig. Hvilke konsekvenser krisen medfører. Og om det hele nogensinde bliver som før.
Der er meget at forholde sig til, og der er nok, som kan forstyrre nattesøvnen. I sådanne situationer tror jeg, at det hjælper at fokusere på det, som man kan gøre noget ved – fremfor at blive lammet af alt det, der er uden for ens rækkevidde. Jeg ved f.eks. ikke meget om det sundhedsmæssige.
Til gengæld ved jeg noget om de økonomiske konsekvenser og ikke mindst påvirkning af virksomheder og arbejdspladser. Og hvis jeg skulle være i tvivl, så er jeg blevet kontaktet af rigtig mange med udfordringer, input og gode ideer. Jeg har også selv opsøgt mange virksomheder og kloge hoveder. Jeg har også forsøgt at svare på så mange henvendelser som overhovedet muligt. Jeg er dog stadig lidt bagud, og jeg kan også godt selv fornemme, at jeg ikke altid kan finde ud af, om jeg er politiker eller rådgiver. Jeg skal tage mig selv i ikke at lave sagsbehandling. Men det er svært. Især når folk græder eller skælder ud. Og det gør de, fordi deres livsværk er truet. Fordi de skal fyre gode medarbejdere. Fordi de ikke kan betale deres regninger, få deres varer eller finde rundt i hjælpepakkerne, som jo heller ikke er foldet helt ud endnu, men kan ses på virksomhedsguiden.dk.
Jeg gør mit bedste og tænker, at det er vigtigt, at de folkevalgte faktisk står til rådighed i denne svære tid. En tid, som får massive konsekvenser for os alle.
Samtidig er mange frustrerede og synes, at der bliver gjort forskel. Hvorfor må byggemarkederne holde åbent, når genbrugspladsen er lukket? Hvorfor skal privatansatte sendes hjem med formaning om at bruge fem feriedage, når de offentligt ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra, ikke som minimum skal afspadsere? Hvorfor kan restauranterne lukke ned og få fuld kompensation på udgifter, når tøjbutikker ikke kan?
Jeg gør mit bedste og tænker, at det er vigtigt, at de folkevalgte faktisk står til rådighed i denne svære tid. En tid, som får massive konsekvenser for os alle. Hjælpepakker eller ej, så vil mange virksomheder lukke, og medarbejdere miste deres job. Vi vil alle komme til at blive påvirket økonomisk.
Der er da også mange ting, som jeg ikke forstår. Som jeg selv ville gøre anderledes. Mange ting, der mangler at blive gjort. Og mange ting, som vi skal rette op på og gøre bedre.
Hastelovgivning er noget sjusk. Det lyder handlekraftigt at lave aftaler om natten eller på kort tid, men det har sin pris. Alle, der har prøvet at sove alt for lidt i alt for mange dage, ved jo godt, hvor langsom man bliver i hovedet. Vi lever med det af hensyn til den alvorlige situation, hvor meget naturligvis haster. Jeg vælger også at holde mine egne frustrationer nede og tage dem og de gode idéer med ind i forhandlingslokalet i stedet for at bruge for meget tid på dem i offentligheden. For der er ingen, der har brug for et splittet folketing. Du kan som politiker sikkert sagtens score en masse billige point på at promovere dig selv eller skabe usikkerhed om de fælles beslutninger. Det har de fleste heldigvis holdt sig fra. Det må vi tage på et andet tidspunkt.
Mit fokus lige nu er lovbehandling og implementering af den seneste store økonomiske hjælpepakke. Efter et heftigt forhandlingsforløb følger nemlig lovprocessen. Nu er den bare kogt ned til ganske få dage. Jeg er også i gang med de næste tiltag, der er nødvendige. Det, der er glemt, det, der er kommet til, og det, som vi mangler. Desuden ser jeg på, hvad vi uagtet virussen kan holde kørende. For der er ingen tvivl om, at alt, hvad vi kan holde i gang, vil mindske den økonomiske krise, som vi nu går i møde.
Endelig arbejder jeg med de projekter, som vi bør fremskynde og sætte i gang. Det handler om Landsbyggefondens midler. Det handler om infrastrukturprojekter. F.eks. bør vi nu få fjernet diverse anlægslofter, så projekter som Marselistunnelen kan sættes i gang. Og så handler det om at sætte skub i nye forretningsidéer, der kan bringe os videre.
For videre kommer vi! Med fælles hjælp og fælles løsninger. Fordi vi kan. Fordi vi skal. Fordi vi vil.