Tid til fælles indsats i flygtningekrisen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folkeflugten skaber voldsomme avisforsider, nyhedsudsendelser og usikkerhed i de danske hjem og på Christiansborg. Det er i situationer som denne, at vi både må holde hovedet koldt og hjerterne varme; og så må vi se bort fra partiskel og blokfarver og i fællesskab arbejde på en fælles løsning – et nationalt kompromis. Faktum er nemlig, at det eneste, den massive folkeflugt ikke har skabt, er en løsning, vi kan stå sammen om. Og det er der virkelig brug for, idet den internationale humanitære katastrofe er massiv og kalder på akut handling.

Alternativet og jeg har præsenteret en fempunktsplan – en plan, som vi håber kan sætte gang i en seriøs politisk drøftelse af, hvordan vi kommer i gang.

Vi mener, at vi i Danmark bør:

Stå for en anstændig og kvalificeret modtagelse og behandling af flygtninge, der kommer til Danmark

Målrette markant hjælp i nærområderne

Bidrage til modtagerlejre på begge sider af Middelhavet

Indgå i en kvotefordeling mellem samtlige EU-lande

Bidrage med langsigtet Marshall-hjælp i Nordafrika og Mellemøsten

Selvfølgelig koster det penge, men det er absurd at anføre, at vi ikke skulle have råd. Vi har ikke råd til at lade være. Både på den økonomiske front, men især og i høj grad også på den medmenneskelige. Det er selvfølgelig vigtigt at forholde sig til folkeflugten her på nationalt og lokalt plan, men der er politisk behov for en fælles europæisk løsning. For hvis ikke diskussionen løftes op på globalt plan, så bliver enhver indsats kun symptombehandling. Det er mennesker, som flygter fra noget og ikke til noget, det må vi huske. I dag er det krig og fattigdom. Og i en knap så fjern fremtid bliver det klimaudfordringer, de flygter fra.

En blandet fornemmelse

Da jeg mandag i sidste uge forlod et møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen og de andre partiledere, var det med en blandet fornemmelse. Stor ros til Lars Løkke Rasmussen for meget åbent at dele regeringens politiske mellemregninger i relation til håndteringen af de nytilkomne til Rødby. Desværre behandlede vi på mødet kun kortsigtet strategi for de flygtninge, der når til Danmark, mens jeg jo finder det helt essentielt, at vi begynder en seriøs drøftelse af de langsigtede løsninger.

Men jeg gik alligevel fra mødet med håbet intakt, og det skyldes, at jeg ved, hvor mange borgere og organisationer, der gør en kæmpe indsats for at hjælpe de mennesker, som er kommet til Danmark. De har i mine og mange andres øjne behov for og krav på en anstændig modtagelse.

Og det er her, jeg har en appel til jer læsere: Alternativet vil skabe et politisk kompromis, men jeg vil gerne opfordre jer til at bidrage på lokalt plan – hvordan I nu end kan.

Om du er med i Venligboerne, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, eller om du bare har et godt hjerte. Om det er to minutter eller to måneders indsats, en flaske vand eller bleer til en mor, økonomisk støtte eller menneskelig omsorg og anerkendelse. Jeg er sikker på, at enhver lille indsats vil blive taget imod med enorm taknemmelighed.

Jeg skriver ikke kun som politisk leder af Alternativet og medlem af Folketinget. Jeg skriver også som far, som farfar, som dansker og som verdensborger. Vi har et fælles ansvar over for vor fælles klode og over for de medmennesker, vi deler den med.