Sprogundervisningen i Danmark i voldsom tilbagegang

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Bortset fra engelskundervisning, der er godt på vej til at udradere næsten al anden sprogundervisning, er der især i de seneste 20-30 år sket en voldsom tilbagegang.

Det gælder især tysk og fransk. Tilbagegangen har mange grunde, men skyldes mest den massive påvirkning fra USA, der begyndte umiddelbart efter krigens afslutning.

Hovedparten af vores kultur er kommet til os fra det tysksprogede område, og den dør ud, når vort vigtigste kommunikationsmiddel, tv, er fuldstændig domineret af engelsksprogede programmer.

I alt kan man på en enkelt dag på dansk fjernsyn komme op på 10-12 udsendelser på engelsk, og det er helt tydeligt, at de er indkøbt af økonomiske, ikke kvalitetsmæssige grunde.

Tyskland er overset

I den foregående regerings tid talte man en del om ”forretningen Danmark", og i den forbindelse kan man undre sig over, at man helt har overset, at Tyskland er en af vores allervigtigste handelspartnere, måske den vigtigste.

Man er klar over, at forretningsfolk, der vil hente kontrakter hjem i asiatiske lande, helst skal tale disses sprog og i hvert fald have kendskab til deres kultur. Bruger man normal dansk omgangsform i disse lande, er spillet på forhånd tabt.

Imidlertid overser man, at noget lignende er tilfældet med Tyskland, i hvert fald hvis man ikke har med yngre partnere at gøre. Det er en fejl at tro, at alle tyskere taler engelsk, og de fleste sydeuropæere gør det heller ikke.

Et eksempel på, hvad manglende sprogkundskaber kan føre til, er følgende: En dansk maskinfabrik havde kontrakt på levering af en mobil kran til Tyskland. If. kontrakten skulle leverandøren sørge for ”Geländesicherung”. Det var fejlagtigt oversat som sikring med et gelænder, hvad der var en selvfølge og en ringe udgift. Men ”Gelände” betyder terræn, og det drejede sig om indhegning af et større område med et solidt trådhegn, hvad der var en kostbar affære.

Bedre resultater

Mens mellemskolen endnu eksisterede, påbegyndte eleverne tyskundervisningen i 12-årsalderen i 2. mellem, og den gav langt bedre resultater end i dag, fordi der i underskolen blev lagt stor vægt på at lære dansk grammatik.

Er man ikke i stand til hurtigt at finde en sætnings led, kan man ikke sige en sætning på tre ord korrekt på tysk. Det er også nødvendigt at kunne en hel del ting udenad: artiklernes bøjning, uregelmæssige verber og flere andre ting.

Disse forudsætninger mangler i dag hos mange elever langt op i gymnasiet. Man tror, at udenadslære er overflødig, for man kan jo slå alt op på computeren. Det er sådan set korrekt, og i dag får man ofte det rigtige svar; men man husker det ikke, for man får aldrig trænet sin hukommelse, og hvad der kommer let, går let. I øvrigt kan en samtale jo ikke fungere, hvis man ”lige skal slå op på computeren”. Både hukommelsen og børns motoriske udvikling ødelægges af for tidlig og for omfattende brug af computer.

Der har været talt og skrevet meget om prøver i skolen. Man ønsker dem landsdækkende og sammenlignelige for hele landet. Som man ved fra undersøgelser i England og USA, fører det til, at undervisningen ensrettes mod prøvernes indhold, ofte på langt sigt, så læreren ikke har mulighed for at benytte stof, som pludselig dukker op i radio og tv.

De eneste prøver, der er noget værd, er dem, læreren selv laver i tilknytning til et gennemgået stof. Hun eller han oplyser på forhånd, hvad prøven drejer sig om, og resultatet rettes hurtigst muligt efter prøven, helst i fællesskab for hele klassen, så alle lærer af alles fejl, men ingen bliver hængt ud.

De afsluttende eksaminer er efterhånden blevet så omfattende, at en masse kostbar tid går tabt.

Noget af det mest tidskrævende er de såkaldt selvstændige opgaver, som man jo er nødt til at forberede i løbet af undervisningen. Da besvarelserne alle er forskellige, bør hver elev have individuel skriftlig eller mundtlig kritik af opgaven.

Det sidste er det eneste rigtige, men af tidsgrunde umuligt at gennemføre. Efter min mening burde den type opgaver afskaffes, for der er praktisk talt ingen, der nogensinde får brug for at kunne skrive direkte på tysk.

Bedst på modersmålet

Hvis man har noget vigtigt at udtrykke, gør man det bedst på modersmålet for derefter at oversætte det, og man bør derfor satse på oversættelse på et højt plan. Resultatet af sådanne opgaver kan bagefter gennemgås i fællesskab. Det vil spare en masse tid for læreren og dermed give mere tid til undervisning.

For en del år siden troede man, at sproglaboratoriet var løsningen på sprogundervisningen. Det varede ikke længe, før de dyre sproglaboratorier samlede mere støv end opmærksomhed.

Ét problem var manglen på egnede programmer, et andet, at undervisningen byggede på den fejlagtige forudsætning, at et fremmedsprog kan læres ved efterligning af sætninger fra en indfødt speaker.

Det fungerede ikke, og så var det utrolig kedeligt både for elever og lærere.

Troen på, at man kan løse problemerne med teknik, er uudryddelig. Der eksperimenteres med brug af mobiltelefoner, iPads osv. i undervisningen, og i Skanderborg har man netop påbegyndt forsøg med brug af Kinect-sensorer.

Man har endnu en gang gjort den opdagelse, at indlæring fremmes af fysisk aktivitet og er kommet så vidt, at eleverne kan skrive deres navne i luften, så de kan ses på computeren.

Hensigten er at lave undervisningsprogrammer. Der er bevilget 300.000 kr. til projektet, penge der kunne være brugt langt bedre på anden måde. En australsk professor, John Hattie, har lavet verdens hidtil største undersøgelse vedr. tekniske hjælpemidler i undervisningen.

Dominerende stilling

Konklusionen er, at den eneste faktor, der har signifikant indflydelse på undervisningen, er læreren. De fleste, der tænker tilbage på deres egen skoletid, vil indse, at konklusionen er korrekt.

Engelsk som internationalt sprog kommer man ikke udenom, som forholdene er nu. Dets dominerende stilling blev opbygget under det engelske imperium og bl. a. af økonomiske grunde kraftigt støttet af amerikanerne.

Det har man bøjet sig for i Europa, hvor tysk engang spillede en hovedrolle, og man mener derfor, at det giver god mening at påbegynde engelskundervisning allerede i 1. kl.

Man overser imidlertid, at det tager tid fra bl.a. danskundervisningen, der i mange år har været så forsømt, at selv folk i radio og tv såvel som journalister, ja, endog kronikører, laver fejl i elementær grammatik. Et godt råd: Vil du være god til dansk, så lær tysk.

Til sidst et hjertesuk: Hvorfor udnytter man i dag slet ikke de muligheder, som radio og tv giver? Engang havde man skoleradio med sprogudsendelser, undervisning på engelsk, tysk og fransk også i tv, og man havde mulighed for at se andre udenlandske film end engelsksprogede.

Det var en selvfølge, at aftenskolerne tilbød både engelsk- og tyskundervisning. Men i dag: Ak, hvor forandret!