Min hede kærlighedsaffære

Det er ærgerligt, at jeg ikke er startet noget før. Aarhus er mit sted, og jeg er ramt i hjertet.

Artiklens øverste billede
Der er sublim stemning i gaderne i Aarhus. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck

Jeg er forelsket, og jeg har stadig ikke helt styr på, hvad det er, der gør det. Jeg ved bare, at jeg er forelsket i min by. Undrer mig over, hvorfor Aarhus til stadighed fascinerer mig. Er det beliggenheden? Skoven, vandet og naturen? Er det byens mangfoldighed af kulturer og mennesker? Eller er det bare det faktum, at denne lille jyske hovedstad i al sin provinsialitet tilbyder så meget?

Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg elsker min by. Elsker mit Aarhus, selv om jeg faktisk reelt er nordjyde. Aarhus kan bare et eller andet med mig, og så er det det sted, jeg har boet længst tid, knap 20 år. Så det er vel efterhånden okay at kalde Aarhus for min by.

Noget af det skønneste ved at bo i Aarhus er måske bevidstheden om, at jeg bare, hvis jeg altså vil og har lyst, kan få både sushi, gå på museum, tage til fantastiske koncerter, gå i designbutikker eller helt simpelt blot slentre en tur på strøget, og lade mig forføre af at se på mennesker i alle mulige afskygninger.

Jeg har taget en beslutning. En beslutning om at bruge min by mere bevidst. Det skylder jeg byen, og det skylder jeg mig selv. Som mor til to og selvstændig er der masser af praktiske gøremål i min hverdag. Jeg forundres gang på gang over, hvordan vi kvinder nærmest glemmer eller aldrig helt når til det punkt på vores to do-liste, hvor der står NYD!

Feel good-genet

Mange af mine klienter og mig selv inklusive er simpelthen for dårlige til at nyde. Nogle gange er det, som om vi på en eller anden måde skal retfærdiggøre, hvis vi tillader os at afvige fra den travle hverdag og gøre noget, der stimulerer feel good-genet.

Jeg har taget en beslutning. En beslutning om at bruge min by mere bevidst.

Kigger i kalenderen, den er travl. Rigtig travl. Jeg er benhård. Tager egen medicin, nu skal der nydelse ind i Mettes liv, og Aarhus skal hjælpe mig. Laver et lille eksperiment. Vil den kommende uge se, hvad jeg kan presse ud af min by af nye og skønne og nydelsesstimulerende oplevelser.

Prioriterer benhårdt venindetid. SMS'er til min bedste veninde, som egentlig er en mand, men vi er altså veninder. Han elsker Aarhus og ved, hvad der rører sig af nye interessante ting i byen. Han er feinschmecker, elsker kvalitet og opsnapper altid nye tendenser. Derfor er han den helt rigtige at begynde mit projekt hos. Han overtaler mig til at tage med ham til pilates. Har aldrig prøvet det, men indvilliger. Så mandag hedder det Free Spirit-pilates i Risskov. Har hørt, at man får lange, slanke muskler af det, så det skal prøves.

Den smukke skov

Tirsdag går jeg en tur i skoven i min frokostpause. Orker det ikke rigtigt, da jeg ser det stå i min kalender, men holder fast og kører ned i skoven. Parkerer min bil ved Varna-palæet og går en tur i en halv times tid i den smukke, smukke Marselisborg Skovene. Her er så stille og fredeligt. På vej hjem er mit humør mærkbart bedre, og jeg er taknemmelig for, at jeg holdt fast i min beslutning om at komme ud i min pause. Jeg er helt rolig og fredfyldt inden i, da jeg kort tid efter sætter mig i terapistolen igen, klar og frisk til nye historier.

Onsdag og torsdag er hard core-arbejdsdage. Kalenderen er fyldt med klienter. Glemmer ikke projekt nydelse. Serverer idéen for en veninde. Hun er game og klar på stiletterne. Deal landet, og vi skal på Casablanca og have tapas torsdag aften efter arbejde. Dejligt at se hende. Skønt at komme ud trods travle dage.

Kæresten med

Fortæller selvfølgelig kæresten om mit nye projekt ”nyd Aarhus”, han er klar på idéen og inviterer mig ud på et nyt spisested, Slinger Bistro i Skolegade. Her er en fantastisk stemning, og spisekortet er fransk inspireret. Her er kort og godt god mad, god vin og god betjening.

Aftenen fortsættes med en gåtur i Mejlgade og videre i Latinerkvarteret. Der er sublim stemning i gaderne denne aften i Aarhus.

Der er folk i gaderne, stemningsmusik kommer ud fra de forskellige små cafeer og spisesteder, hvor folk sidder udenfor og nyder det gode vejr. De gamle gader emmer af sydlandske vibrationer. Der er flirt, god energi og overskud i luften i Aarhus denne aften.

Lykkefølelse

Rammes af en følelse af lykke. Lige der, kortvarigt, som når en sommerfugl forsigtigt lander på din hånd og i næste nu er væk igen. Lige der, præcis der, forstår jeg, hvorfor jeg ikke vil bytte mit Aarhus væk for noget andet sted i verden. Det her er uvurderligt.

Kører hjem langs bugten ud mod Højbjerg. Med fare for at tegne et nærmest urealistisk idyllisk billede af min by, sidder jeg i bilen og reflekterer lidt over kontrasten. På fem minutter har jeg flyttet mig fra storbystemning ud til smuk og storslået natur. Bugten med det blå blikstille vand og Marselisskoven i baggrunden.

Tænker på hjemturen på, hvordan jeg i denne klumme skal få denne energi ned på skrift. Hvordan skal jeg kunne forklare, at med bitte små skift i mine hverdagsrutiner har Aarhus givet så meget? Hvordan skal jeg få formuleret, at Aarhus på en lille uge, ja bare på en aften, har tilbudt mig livskvalitet, stimuleret mine sanser så kraftigt, bidraget til større overskud, uden at det kommer til at lyde patetisk?

Aarhus har jo altid været der. Grunden til skiftet i min perception er, at jeg ændrede mig. Det eneste jeg gjorde var at sætte Aarhus højere op på min to do-liste. Aarhus skulle være min katalysator til mere nydelse på trods af en travl hverdag. Jeg ændrede fokus, fordi jeg ville finde ud af, hvorfor jeg er blevet så forelsket i en by, som jeg ikke brugte bevidst.

Ramt i hjertet

Jeg tog en beslutning. En beslutning om mere nydelse via byen. Jeg ville tage for mig af det, Aarhus har at tilbyde mig midt i hverdagen. Ville sparke trætheden og rutinerne i røven og gøre noget nyt.

Al forandring starter med en beslutning om at gøre noget andet, end det du plejer. Jeg vil ikke bo i så smuk og skøn en by uden at bruge dens energi til at få mere kvalitet ind i mit liv.

Tænker i mit stille sind, at det er ærgerligt, at jeg ikke er startet noget før. Aarhus er sgu mit sted, og jeg er ramt i hjertet.

Aarhus og jeg har en lang, hed kærlighedsromance foran os.

Mette Holm,  Aut. psykolog og indehaver af MIND-institute & Mette Holm Psykologerne, Højbjerg

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.