Stop nedskæringerne, så bliver vi ikke så syge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er meget uenig i, at ni ud af 10 psykiske lidelser er forbigående og ikke giver varige mén for folks erhvervsevne.

Hvis det var tilfældet, ville jeg og mange andre med manio-depressivitet kombineret med angstlidelse for længst være vendt tilbage til arbejdsmarkedet.

Jeg er 29 år og har været psykisk syg, siden jeg var 16.

Førtidspensionen gav mig mulighed for at skabe mig en tålelig tilværelse - fik den også revurderet efter to år.

Til vores nuværende regering ønsker jeg blot at sige følgende:

Underbemandede
Hvis og kun hvis det her forslag skal blive en succes, kræver det først og fremmest et stop for nedskæringerne på sygehusvæsenerne, ikke mindst børne- og ungdomspsykiatrien, men også voksenpsykiatrien.

På sidstnævnte er afdelingerne så underbemandede, at de fleste enten bliver spændt fast, overmedicineret eller henvist til at glo ud i luften og drikke kaffe og ryge cigaretter.

Jeg taler af bitter erfaring.

Der mangler penge til efteruddannelse af personalet, penge til faglærte behandlere såsom speciallæger og psykologer og ikke mindst til forskning i alternativer til medicin.

Årsagen til, at alt for mange bliver "opgivet" og tilkendt førtidspension, er efter min mening for dårlige behandlingsmuligheder inden for hospitalsvæsenet, men i høj grad også i lokalpsykiatrien på grund af pengemangel.

Efter min mening er det snarere regeringen, der burde få det røde kort.