Gør kommunalvalget til naturens valg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sæt dig godt til rette. Luk øjnene et øjeblik. Træk vejret dybt ind, og forestil dig et sted, hvor du føler dig helt tryg og rolig. Hvad ser du?

Det, du oplever nu, er en klassisk øvelse kaldet ’safe place’-øvelsen. En metode psykologer bruger til at hjælpe mennesker med at håndtere stress, angst eller traumer. Mange forestiller sig naturen som deres indre fristed: En stille strand, en fredfyldt skov eller en rislende bæk.

Og det er ikke tilfældigt.

Forskning viser, at kontakt med naturen blandt andet sænker blodtrykket, beroliger nervesystemet og styrker vores mentale sundhed.

Udover de gratis goder som ren luft, vand og mad er naturen derfor afgørende for vores sundhed. Med den stigende mistrivsel og stress er naturen ikke blot et ’nice to have’, men ligefrem livsvigtig.

Når jeg lukker øjnene og forestiller mig mit eget ’safe place’, ser jeg Aarhus Bugt, et af kommunens mest ikoniske naturområder.

Det var nemlig her, jeg oplevede Danmarks smukke natur for første gang, da jeg besøgte min danske kæreste, som i dag er min kone.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har dyrebare minder fra Aarhus Bugt. Måske er det vinterbadning ved Den Permanente, fangst af en havørred ved Ørnereden, eller sejlture i et vikingeskib under Aarhus Vikingedage?

Men realiteten er, at Aarhus Bugt næsten er død.

Iltsvind, forårsaget af udledning af kvælstof fra landbruget, er et tilbagevendende problem – og der er fortsat ikke noget reduktionskrav for kvælstof i Aarhus Bugt. Bugten er belastet med miljøfarlige stoffer som PCB og arsen, og bundtrawling ødelægger havbunden. Selv plantning af ålegræs har vist sig ikke at være en stor succes.

Den nuværende miljølovgivning spænder ben for bedre naturbeskyttelse. Den er for kompleks og straffer ofte miljøødelæggelser med bøder, der ikke har tilstrækkelig afskrækkende virkning.

Derfor har ti Aarhus-baserede NGO’er lanceret en underskriftsindsamling i forbindelse med kommunalvalget, der opfordrer lokale politikere til at støtte indførelsen af en national ecocide-lov, så vi bedre kan tage vare på naturen.

En sådan lov gør det strafbart under straffeloven at ødelægge hele økosystemer på stor skala og over lang tid - det, man kalder ’ecocide’. En ecocide-lov retter sig mod centrale beslutningstagere og tvinger dem til at overveje konsekvenserne af deres handlinger, fordi omfattende miljøødelæggelser kan få alvorlige personlige konsekvenser.

For Aarhus Kommune giver loven klare fordele: Den giver strafferetlig forankring til de miljølove, som kommunen er med til at håndhæve, den understøtter kommunens klimamål ved at beskytte naturens CO2-binding og den skaber fair konkurrencevilkår for virksomheder. Endelig gavner en ren natur uden giftstoffer og mikroplast ikke kun økosystemerne, men også vores sundhed.

Er Aarhus Bugt et tilfælde af ecocide? Det er svært at sige.

Det er domstolene, der skal afgøre, om noget kan betegnes som ecocide. Desuden har en eventuel ecocide lov ikke tilbagevirkende kraft.

Eksemplet med Aarhus Bugt viser dog tydeligt, hvordan vi har mishandlet naturen, og at den nuværende miljølovgivning ikke er tilstrækkelig til at forebygge miljøødelæggelser.

Kære borgere, virksomheder og lokalpolitikere i Aarhus Kommune: Det er derfor vigtigt, at I støtter underskriftsindsamlingen for en national ecocide-lov. På den måde kan vi beskytte vores fælles ’safe spaces’ og sikre, at naturen fremover får den omsorg, den fortjener. For når vi passer på naturen, som Sir David Attenborough siger, passer den på os.

Skriv under her.