AI kan tolke – så hvorfor bliver vi ved med at bruge millioner på mennesker?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Aarhus Kommune brugte i 2023 over 9 millioner kroner på tolkeydelser til borgere, der ikke taler dansk. Det er et svimlende beløb – og det kommer igen år efter år. Vi taler om penge, der kunne være brugt på børn, ældre eller socialt udsatte. Men i stedet går de til menneskelig tolkning, som i mange tilfælde kunne være erstattet af moderne teknologi.

For udviklingen inden for oversættelse og tolkning er gået lynhurtigt. Kunstig intelligens kan i dag simultantolke i realtid med en kvalitet, der for bare få år siden var utænkelig. Vi ser allerede mobilapps, øresnegle og håndholdte enheder, der oversætter mellem over 100 sprog. Det er teknologier, der kan give kommunens medarbejdere fleksibilitet, mindske behovet for planlægning og sikre hurtigere og mere effektive sagsforløb.

Selvfølgelig er teknologien ikke perfekt endnu. Men det er menneskelige tolke heller ikke, og vi skal ikke lade det perfekte stå i vejen for det gode.

Forvaltningen i Aarhus Kommune, som arbejder med kunstig intelligens har i år nævnt AI-tolkning som et indsatsområde. Det er nu, vi skal tage næste skridt.

Danmarksdemokraterne foreslår derfor, at der oprettes en investeringscase for digitale tolkeløsninger med kunstig intelligens. Det handler ikke kun om økonomi. Det handler om at prioritere ressourcerne klogt og bruge dem dér, hvor de gør mest gavn.

Vi skal være nysgerrige, modige og åbne over for ny teknologi. Det skylder vi både borgerne og velfærden i Aarhus.