Nej tak til symbolmøller på havnen i Aarhus

De fleste har givetvis en positiv indstilling til vindmøller, men den positive tilgang risikerer at gå fløjten, hvis man klistrer et attraktivt område som Aarhus Havn til med vindmøller.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Niels Bo Bojesen

Flere kræfter arbejder p.t. på, at vi i Aarhus skal have kæmpevindmøller i havnen. Det er efter min mening en virkelig dårlig idé og ikke nok med det:

Planerne har også karakter af decideret symbolpolitik med en meget begrænset effekt på den grønne omstilling, hvis der da overhovedet er en positiv effekt.

I sidste ende mener jeg faktisk, at det risikerer at hindre den grønne omstilling, som vi alle gerne ønsker.

Placerer man en park af kæmpevindmøller lige ud for folks vinduer, er det klart, at mange vil reagere misfornøjet.

De fleste har givetvis en positiv indstilling til vindmøller, men den positive tilgang risikerer at gå fløjten og ændre sig til at blive negativ, hvis man klistrer et attraktivt område som Aarhus Havn til med vindmøller, der efter sigende kun kan producere 6 pct. af den nødvendige grønne strøm og derfor på den baggrund ikke kan siges at være andet end symbolmøller.

Jeg tøver ikke med at kalde opstillingen af vindmøller for en øjebæ.

Det er synd og skam, men også logisk nok, hvis man vælger at placere møllerne et sted, hvor vindforholdene er alt andet end optimale. Placeringen af vindmøller kræver omhyggelig udvælgelse:

Dels skal det give mening, i forhold til den produktion af strøm der kan leveres, og dels skal det også genere færrest mulige mennesker. At placere symbolmøller i Danmarks næststørste by, som ligger i et såkaldt landvindområde godt i læ for den fremherskende vestenvind, vi har i Danmark, virker uigennemtænkt for nu at sige det mildt.

Ifølge den danske klimaplan skal der etableres en energiø og havvindmøllepark med en kapacitet på 3 GW (3.000.000.000 W) i Nordsøen inden år 2030. Herefter skal der frem til år 2050 etableres mere end 20 GW havvind i Nordsøen, hvis visionerne om at gøre Danmark til storeksportør af grøn vind skal virkeliggøres. Der batter aarhusianske kæmpevindmøller ingenting i det billede med nogle 3 MW-møller, som udgør en tusindedel af det. Det rummer desuden den risiko, at det kan ende med at bide Aarhus selv i halen.

Jeg tøver ikke med at kalde opstillingen af vindmøller for en øjebæ, som vil være til stor gene for aarhusianerne, og samtidig risikerer det at gå ud over områdets attraktionsværdi.

På et tidspunkt skal Aarhus Ø videreudvikles, og vi skal forhåbentlig have skabt en ny grøn bydel på pier 3, hvor Molslinjen tidligere holdt til. Men området vil falde i værdi, hvis der f.eks. skal opføres boliger med udsigt til en masse kæmpevindmøller. Det skal man have gennemtænkt og gennemregnet først – og det regnestykke falder ikke ud til møllernes fordel, hvis man spørger mig.

Slet ikke med tanke på, at møllerne risikerer at være en hindring for den nødvendige og ønskede grønne omstilling. Det kan godt være, at det føles godt og rigtigt i maven, men hvis møllerne bliver unødigt dyre og ikke producerer den mængde strøm, der er behov for, kan mavefornemmelsen være nok så god. Det bliver planerne bare ikke bedre af.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.