Kan det virkelig være socialdemokratisk politik?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ango Winther er mig bekendt den eneste socialdemokrat, der i byrådet og offentligt har udtalt sig om sagen om det planlagte byggeri ved strandparken i Risskov.

Den 18. december sidste år, hvor sagen var i byrådet første gang, anmodede Ango Winther om, at sagen blev i Teknisk Udvalg. Han udtalte ordret:

»Det er allerede en sag, som har givet anledning til flere avisspalter, og der vil jeg sige, at vi har behov for lige at få den en tur i udvalg. Dels på grund af nogle af de udtalelser, der ligger i de beboerhenvendelser, vi har fået, og så også når man kigger lidt ind i den lokalplan, som vi har vedtaget her i byrådet for små to år siden, hvori der står, at dette område 10 (Rolighedsvej 16A) ikke kan yderligere bebygges og ikke kan deles op i yderligere parceller. Det kunne vi godt tænke os at få lejlighed til lige at få en mulighed for at blive klogere på, hvorfor det så er, at man nu fra forvaltningen foreslår, at det så godt kan lade sig gøre alligevel. Ikke hermed sige, at vi synes, det er totalt udelukket, men vi vil som sagt gerne gå ind i denne sag og træffe en beslutning med åbne øjne. Så vi håber, vi kan blive klogere på de spørgsmål, der ligger i sagen, inden vi træffer en beslutning herom.«

Sagen blev så behandlet i Teknisk Udvalg den 29. januar med foretræde af bl.a. Vejforeningen Strandvænget, Vejlby-Risskov, Fællesråd, Mette Holst og Hans J. Iversen samt grundejerne.

I forvejen ligger der mange velunderbyggede høringssvar, der begrunder, hvorfor denne lokalplan ikke bør stemmes igennem, bl.a. en bekymringsskrivelse fra netværket Med hjerte for Aarhus, hvori otte fællesråd og seks borgergrupper udtrykker en principiel kritik af tilblivelsen af lokalplan 1113.

I såvel høringssvarene som i referaterne fra de forskellige foretrædende findes der et utal af argumenter for at stemme imod lokalplanen, hvorimod grundejerens argumenter ikke er særligt velunderbyggede.

Alligevel tiltræder Ango og Louise Lindskrog indstillingen om at godkende den. Så sidder man som almindelig borger og er rigtig spændt på at høre alle de gode begrundelser, som gør, at Ango Winther nu er blevet klogere og har vendt på en tallerken i forhold til sit indlæg den 18. december.

De må sandelig være gode, skulle man mene. Vi skal heldigvis ikke vente længe. Den 2. februar bringer JP Aarhus et interview med Ango Winther, men suk, ikke et ord om, hvad han har hørt i Teknisk Udvalg, der har gjort ham klogere. I stedet præsenterer han os for en argumentation, som vil gøre en Erasmus Montanus stolt.

Han starter med at beskylde os, der er imod udstykningen, for at have afstedkommet »et smudsigt forløb, hvor mange er gået efter personer« og for at protestere på et »uoplyst grundlag«. Underforstået: Du skal ikke stole på kritikerne, de går efter manden i stedet for bolden og er utroværdige på alle tænkelige måder. De kritiserede bliver til ofre. Dette et godt, gammeldags trick for at bringe kritikerne i miskredit og få al kritik til at forstumme.

De høringssvar, der ligger på sagen, viser noget helt andet, og samtlige af de indlæg fra bekymrede borgere, jeg har læst i de lokale medier, har været på et alt andet end ”uoplyst grundlag”, trods sagens komplekse karakter. Men som sagt, det gode gamle retorikerkneb virker: Ango Winther forkynder sandheden på et oplyst grundlag. De, der er uenige med ham, er utroværdige og taler på et uoplyst grundlag. Derfor kan der ikke finde en dialog sted, og derfor kan man tilsidesætte de demokratiske spilleregler.

»Vi vil udelukkende se på den juridiske vurdering af byggesagen,« siger Ango Winther. Ja, så er man jo også sikker på, at man kan udelade alle facts i sagen og se bort fra andre hensyn, f.eks. de politiske. Så behøver man ikke tage hensyn til, hvad der har stået i lokalplanerne fra 1993 om, at grunden ikke kan udstykkes på grund af herlighedsværdien i området. Så behøver man ikke komme ind på, at byrådet to gange tidligere har afvist tilsvarende ønsker fra andre ejere af parcellen. Så skidt med al snak om vigtigheden af grønne områder og bevarelse af byens kulturarv. Så skidt med al snak om borgerinddragelse og demokrati.

Ango Winthers hovedargument lyder: »Gevinsten er forskønnelse af et misligholdt hus og område.«

Det lyder da oplagt og rigtig fornuftigt og ligger i tråd med socialdemokratiets historiske kamp mod saneringsmodne lejekaserner, dystre baggårde og uhumske daslokummer i gården, men … Kampmanns fredede bygning blev gennemrenoveret for ca. 10 år siden, så hvis huset står misligholdt i dag, bør man vel klandre de nuværende ejere, der købte det i 2015, for det.

Men nu bliver deres misligholdelse af hus og have (ifølge Ango Winther) et argument for, at de kan udstykke parcellen, på trods af at de på købstidspunktet var vidende om, at dette ikke kunne lade sig gøre. Logikken er blevet vendt på hovedet: Synderne, der har ladet hus og grund forfalde, skal da ikke bøde for det, de er jo ofre og bør så sandelig da belønnes.

Og så er der det med, at huset og haven vil blive forskønnet af det planlagte byggeri. Har Ango Winther virkelig så meget forstand på landskabsarkitektoniske argumenter og på bevaringsværdige huse og renovering/modernisering af dem, at han er sikker på, det vil være en forskønnelse? Har han f.eks. indhentet stadsarkitektens mening om byggeriet?

Har han bedt Slots- og Kulturstyrelsen vurdere ombygningen af det fredede hus? Den 23. december 2019 havde den pensionerede arkitekt Lars Jørgen Jakobsen et debatindlæg med overskriften ”En containerboplads vil være et bedre alternativ til villaplanerne ved Strandparken i Risskov”.

Så der er altså delte meninger om det forskønnende i byggeplanerne. Men denne arkitekt er måske også bare ”uoplyst” i smagsdommer Ango Winthers øjne.

Da jeg nu sidder og gennemlæser interviewet i JP Aarhus, slår det mig pludselig: Jeg har næsten ord for ord læst Ango Winthers argumentation før, men hvor? Jeg roder i hovedskuffen, jeg bladrer i papirstakkene på bordet, og jo, der er den. I Lokalavisen den 4. februar havde man et interview med bygherren Martin Busk, som bl.a. udtaler:

»Det er folk, der råber og skriger og fortæller usandheder, som får lov til at vinde debatten.« »Der er tale om en stor privat grund med et nedslidt hus på.« »Det er min klare holdning, at projektet vil forskønne området.«

Det giver lidt stof til eftertanke, at Ango Winthers hovedargument for nu at støtte lokalplan 1113 er 100 pct. identisk med den såkaldte bygherres, og at alle modpartens argumenter dermed som ved et trylleslag er fejet af bordet.

Kan det virkelig være socialdemokratisk politik?