Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vision for regionernes it-udvikling

Rasmus Foged (AL), spidskandidat til Region Midtjylland, Aarhus | Karina Enggaard (AL), kandidat til Region Midtjylland, Favrskov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi lever i en tid, hvor den teknologiske udvikling år enormt hurtigt. Det gælder også på sundhedsområ-det, hvor der hele tiden opstår nye muligheder for at gøre tingene smartere. Det er derfor meget vigtigt, at vi har en vision for it-udviklingen på sundhedsområdet.

Organiseringen af sundhedsområdet i fem regioner giver overordnet set mulighed for to tilgange til it-udviklingen. Regionerne kan udvikle deres egne løsninger og systemer, eller regionerne kan udvikle fæl-les systemer for hele landet. Vi mener, at visionen skal være, at vi anvender de samme it-systemer i hele Danmark.

For det første, fordi fælles it-systemer sparer store ressourcer til indkøb, drift og videreudvikling. Det gi-ver også de bedste muligheder for at udveksle data på tværs af regionernes grænser, når patienter skal overføres mellem forskellige regioner.

Hvis alle regioner anvender samme it-systemer, vil det også være meget lettere for medarbejdere at bevæge sig over regionsgrænserne. Hvilket vil bidrage til en større fleksibilitet.

Vi er godt klar over, at denne vision ikke kan realiseres fra den ene dag til den anden. Vores ønske er, at visionen bliver styrende for den fremtidige it-udvikling i regionerne. Vi har derfor tre konkrete forslag, der skal bidrage til at realisere visionen:

Danske Regioner skal nedsætte et udvalg, som skal fokusere på at sikre fælles indkøb og videre-udvikling af it-systemer til sundhedsområdet. Der skal være tale om et rådgivende udvalg på lige fod med de nuværende udvalg, så det fælles arbejde med it-udvikling bliver prioriteret på lige fod med regionernes øvrige opgaver.

Efterhånden som flere og flere systemer bliver fælles for alle regioner, vil det være relevant at overveje, om Danske Regioner skal stå for udviklingen og driften af regionernes it-systemer. Der vil formentlig være både fordele og ulemper ved dette, og vi ønsker, at Danske Regioner skal analysere dette nærmere.