Skandalelæge har foretaget omskæringer på uhygiejnisk klinik

Klagesager i massevis var ikke nok til at omskæringslægen Said El-Batran mistede retten til at foretage indgreb på små drenge.

Den danske omskæringslæge Said El-Batran er blevet frataget retten til at foretage omskæringer af små drenge, efter at det kom frem, at han havde en uregistreret klinik med uhygiejniske forhold i City Vest i Aarhus.

Det er første gang, at der fortages sådan et indgreb mod en læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Til dagligt holder lægen til i Vollsmose, men på et møde i september fortalte han, at han også havde klinikken her i byen.

Mødet blev holdt, efter at Metroxpress i sommer omtalte, at Said El-Batran havde fået flere klager og indberetninger i tidens løb.

Efterfølgende blev klinikken i Aarhus inspiceret den 3. oktober, hvor det viste sig, at Styrelsen for Patientsikkerhed fandt flere kritisable forhold.

I rapporten står der blandt andet:

»Der er ikke mulighed for håndvask i klinikken. Der henvises til, at man kan anvende håndvask på nogle offentligt tilgængelige toiletter på den gang, hvor klinikken ligger. Det betyder, at man skal ud af klinikken for at vaske hænder.«

Det fremgår også af rapporten, at det ikke kun var håndhygiejnen, der var problematisk, men også den generelle.

Udover ovenstående kan det nævnes, at operationslejet var snavset, både hvad angår selve lejet og understellet. Det blev forklaret med, at lejet havde været brugt som bord ved et måltid.

Tilsmudsede borde

Der var stænk på døren, hvilket blev forklaret med, at det var en gammel dør, som burde males.

Gulvet var klistret, hvilket blev forklaret med det rengøringsmiddel, som blev anvendt.

Overflader på tørsterilisator og rullebord var også tilsmudsede.

Said El-Batran har heller ikke haft styr på sine journaler.

Vi kan ikke holde øje med, hvad folk laver hjemme i privaten.

Jørgen Nørby (V), formand for Det rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud, Region Midtjylland

Hvis forældre henvendte sig vedrørende komplikationer efter en operation, opfordrede lægen dem til at sende en sms med billeddokumentation. Dette opfattes som journalmateriale, hvilket vil sige, at det derfor skal behandles derefter.

Der stilles krav om, at alt journalmateriale sikres f.eks. ved at tage et udprint, der er mærket med navn, og cpr-nummer opbevares sammen med de øvrige journaldele. Dette gjorde Said El-Batran ikke. Han havde billederne på sin mobiltelefon, hvilket betyder, at mistes telefonen, er alt væk.

Tilbage i 2011 måtte Said El-Batran kvitte jobbet som overlæge på Aabenraa Sygehus, da der kom fire klagesager mod ham. I dag er der 16 sager mod lægen og to politianmeldelser, skriver Metroxpress

Hos Region Midtjylland er formand for Det rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud Jørgen Nørby (V) ikke bekendt med sagen, selvom det er hans udvalg, der beskæftiger sig med de praktiserende læger i regionen.

»Det er betænkeligt, hvis der er nogen, der driver praksis uden om systemet. Jeg har ikke hørt om den pågældende sag, men jeg vil tage fat i min administration, og er der noget, vil vi forfølge det til bunds øjeblikkeligt. Vi kan ikke acceptere at sådan noget finder sted,« siger han.

Undersøger autorisation

Formanden vil nu undersøge, om lægen har været godkendt i regionens system, da han ikke kan acceptere, hvis der er læger i det offentlige, som ikke har deres autorisation i orden.

Men Jørgen Nørby erkender også, at dette er svært for regionen at opdage, hvis en læge driver privat klinik uden at have den korrekte autorisation.

For driver lægen klinik uden brug af offentlige midler, har regionen et system, hvor de kan tjekke ham.

Overholder lægen ikke reglerne, kræver det en anmeldelse af ham, før det opdages.

»Det eneste, vi reelt kan gøre, når der drives privat klinik uden tilladelse, er at tage fat i myndighederne, da vi ikke kan holde øje med, hvad folk laver hjemme i privaten,« siger formanden.

Og myndighederne har været involveret flere gange, når det gælder omskæringslægen Said El-Batran. En aktindsigt mod ham, som Metroexpress har fået, viser, at der stammer klagesager mod lægen helt tilbage fra 2006 og frem.

Flere indberetninger

I både 2012, 2013 og 2015 var der indberetninger fra flere kommuner samt læger i Esbjerg, Viborg og Kerteminde for at have omskåret små børn direkte på spisebordet i folks hjem.

»Drengen var omskåret i hjemmet den 25/6 af læge Said Ahmed El-Batran fra Vollsmose Klinikken. Drengen har efter indgrebet ikke fået smertestillende medicin. Drengen blev indlagt efter at have blødt 4-5 timer. Drengen var grædende og bange,« lyder underretningen fra Esbjerg Kommune om en 10-årig dreng fra 2012.

I 2013 oplyser lægen til et møde hos Sundhedsstyrelsen, at han fremover kun vil omskære i sin egen klinik, hvilket ikke holder stik. For anmeldelserne fra 2015 går igen på, at han har foretaget hjemmeomskæringer.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Said El-Batran.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.