Ups, fem-seks kilometer rør skal males om i stjernebyggeri

En kost stillet på skrå blokerer døren til toiletterne. Og et A4-ark på en vogn med isolering ved siden af døråbningen understreger budskabet om, at de studerende og ansatte i Navitas ved havnefronten helst skal blive ude: »Ro på. Der står en stige inden for døren. Vis hensyn,« lyder appellen.

Bag døren til toiletterne er isolatør Carsten Meineche og hans makker Malte Damborg nemlig ved at isolere kølerør denne formiddag og ønsker arbejdsro fra tissetrængende ingeniørstuderende og andre, der holder til her på fjerde etage i den stjerneformede Navitas-bygning.

Makkerparret er ved at udbedre en svipser ved byggeriet, der kostede ca. 1 mia. kr. at opføre og blev indviet i september 2014. Kølerørene, der bruges til at holde temperaturen nede i bygningen, blev under opførelsen ikke beskyttet godt nok mod kondens og rust. Derfor er samtlige rør ved at blive malet påny med en såkaldt korrosionsbeskyttelse for at undgå, at de på længere sigt tærer igennem. Med anslået 5-6 km rør, der løber i teknikskabe og over nedhængte lofter, er det en omfattende opgave: Først skal lofter og plader pilles ned, isolering tages af, rørene skal afrustes, males og tørre. Til slut skal de isoleres igen, lige som loftpladerne skal genopsættes.

Således har Carsten Meineche arbejdet på Navitas uafbrudt siden januar, da hans firma, Ikas Isolering A/S, gik i gang med at udbedre fejlen.

»Det her er et af de gode steder, fordi der ikke er rør og varmtvandsbeholder foran. Man skal ikke være ret stor for at kunne komme ind her,« siger Carsten Meineche, som netop er trådt ned fra en knap tre meter høj stige inde i teknikrummet.

Rørene herinde er normalt skjult bag en lem på handicaptoilettet. En anden stige i det midterste af rummets tre andre toiletter stikker op gennem hullet efter en fjernet loftsplade. For enden af stigen er Malte Damborg ved at klæbe ny isolering rundt om rørene, som nu er tørre efter at være blevet malet med den røde beskyttelse ugen før.

Opdaget i 2015

Fejlen blev opdaget i foråret 2015 under en gennemgang af den otte etager høje bygning og de to etager til parkering under jorden, fortæller Michael Therkildsen, driftsinspektør i Navitas, som Aarhus Maskinmesterskole, ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet og Incuba A/S står bag og holder til i.

Forinden havde Navitas bl.a. også været ramt af en konkurs hos hovedentreprenøren for byggeriet og nedfaldne plader fra undertaget.

Herefter satte Navitasrådgivningsvirksomheden Force Technology til at undersøge problemet og havde med en rapport i hånden gode argumenter over for underentreprenøren, Brøndum A/S, om, at skaden skulle udbedres, hvilket blev aftalt i november.

Virksomheden, der kalder sig Danmarks bedste teknikentreprenør, erkendte straks fejlen. Her er OleGregersen, direktør for entreprise vest, »rigtig ærgerlig over« sagen, og at den giver dårlig omtale:

»Det er ikke den måde, vi arbejder på. Vi er et 75 år gammelt firma, og en af vores værdier er, at vi leverer kvalitet. Men du er jo ikke bedre end dem, du hyrer ind.«

Ole Gregersen henviser dermed til, at Brøndum A/S har det overordnede ansvar for, at rørene ikke blev malet godt nok med korrosionsbeskyttelse, men at virksomheden i sin tid hyrede Ikas Isolering A/S til opgaven.

Lægger sig fladt ned

Hos isoleringsfirmaet med hovedsæde i Højbjerg lægger ejeren, Bjarne Christensen, sig fladt ned og konstaterer, at hans firma er skyld i bommerten. Han anslår, at den har resulteret i, at der skal males 5.000-6.000 meter rør.

»Vi har erkendt vores fejl, og vi laver det om uden at kny. Der er 5.000-6.000 meter rør, så det er sådan en sag, man gerne vil glemme. Det er den første sag, jeg har haft i det omfang, og det ærgrer mig, for vi har et godt renommé,« siger Bjarne Christensen, der har været i firmaet i over 40 år.

Hvordan det kan ske, forklarer han med det omfattende udbudsmateriale.

»Der er 185 sider, og isolering står måske på tre sider, mens hvor meget korrosionsbeskyttelsen der skal være, står et helt andet sted. Det har vi ikke været opmærksomme på, og det erkender vi selvfølgelig med det samme, da vi ser det på skrift,« konstaterer Bjarne Christensen.

Han oplyser, at samtlige rør som konsekvens heraf skal males fire gange med en særlige oxide-maling. Sker det ikke, vil der danne sig kondens og opstå fugt samt rust på overfladen af rørene.

»De kan ikke gennemtære, men der kommer rust på overfladen og på lang sigt, der går vel 10-15 år, kan der ske tæring,« siger Bjarne Christensen.

JP Aarhus har talt med en lektor på ingeniørstudiet på Navitas, og lektoren, der ikke ønsker sit navn i avisen, spøgte med, at hans studerende ville få et hak i tuden, hvis de havde lavet sådan en fejl i et projekt.

Præsenteret for dette siger Bjarne Christensen:

»Det er da en korrekt udtalelse. Vi får også et hak i tuden – det er bare økonomisk. Hvis man ikke lukker sine øjne op, må man lukke sin pengepung op.«

Han anslår prisen for at udbedre skaderne og konstant at have to mand på opgaven i et års tid til 600.000-700.000 kr., som firmaet kommer til at mangle på bundlinjen.

Anders Hanberg Sørensen, rektor for Aarhus Maskinmesterskole og formand for Navitas’ ejerforening, kan ikke se det pudsige i, at bygningen, hvori ingeniører bliver uddannet, er ramt af fejlen.

»Om det var for ingeniører eller for nogen, der læste spansk, det er sådan set ligegyldigt. Når der er nogen, der har udført et byggeri og ikke har gjort det helt efter forskrifterne, observerer man det og siger, at det ikke er helt, som det skal være, og så retter de det,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan også kun ryste på hovedet af det, men sådan er det. Når man overtager et nyt byggeri, er ikke alting på plads. Hvis det havde været et parcelhus, havde det ikke fyldt meget, men det gør det, fordi bygningen er så stor.«

Koster ikke Navitas noget

Anders Hanberg Sørensen understreger, at udbedringerne ikke koster Navitas noget, og de hverken er støjende eller genererende for undervisningen og brugernes daglige gang i bygningen.

Isolatørerne bestræber sig også på at gå forsigtigt frem af hensyn til brugerne af Navitas, fortæller Bjarne Christensen, der tilføjer, at folkene bag Navitas undrer sig over, at arbejdet ikke skrider hurtigere frem.

»Men jeg skal ikke hurtigere frem og genere folk i bygningerne, for så har du to parter at slås med,« siger han.

Bjarne Christensen vurderer, at firmaet har været gennem 75 pct. af rørene og er færdig i januar eller februar.

På toiletterne på fjerde sal er isolatør Carsten Meineche også klar med en status:

»Vi begyndte nedefra og har nået en tredjedel af fjerde sal, og så mangler vi femte, sjette og syvende sal. Vi går hernede, til vi er færdige,« siger isolatøren, inden han atter kravler op ad stigen i teknikrummet og taper isolering om rørene.