Aarhus er bedst til at få flygtninge i arbejde

Dania, Jemal og andre populære navne i de lande, som Danmark modtager flygtninge fra, kan i højere grad findes på de aarhusianske arbejdspladser eller studier end i andre dele af landet.

Ifølge en ny opgørelse, som Aarhus Kommune har lavet for JP Aarhus, ligger Aarhus nemlig over landsgennemsnittet, når det handler om at få flygtninge i job, uddannelse eller selvforsørgelse efter deres treårige integrationsperiode.

Således var ca. halvdelen af de 184 flygtninge, der afsluttede det treårige forløb i perioden fra 2. kvartal 2014 og et år frem, i beskæftigelse. Denne andel er 11-18 procentpoint højere end landsgennemsnittet, alt efter om status gøres op en, tre, seks eller 12 måneder efter afslutningen af integrationsprogrammet. Også det efterfølgende år, frem til 1. kvartal 2016, holder tendensen – omend forskellen til landsgennemsnittet kun er 9 procentpoint en måned efter perioden.

Social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) glæder sig over tallene:

»Tendensen kender vi, og den er jeg selvfølgelig glad for og tilfreds med.«

Hans forklaring på forskellen er, at der i Aarhus bliver satset målrettet på, at flygtninge straks skal ud at arbejde frem for at vente, til de har lært dansk. Desuden har det også lettet opgaven, at der bliver skabt mange job i Aarhus, konstaterer han.

Rådmanden er dog ikke tilfreds med tallene.

»Selv om vi ligger så meget bedre, er det ikke, fordi vi er helt fantastiske i Aarhus. Det er, fordi vi som land ikke er ret gode. Der er plads til forbedringer.«

De fleste af de flygtninge, som ikke er i beskæftigelse, er på kontanthjælp.

Klædt på til at begå sig

Hos Integrationsnet, som indtil sommerferien blev hyret af kommunen til at stå for integrationsprogrammet for de fleste af byens flygtninge, er afdelingsleder Frederik Bøcher ikke overrasket over, at Aarhus skiller sig ud – dog, at det er så markant. Han mener, at årsagen ligger i, at flygtninge i Aarhus er blevet klædt på til at skulle begå sig i et nyt samfund:

»Vores kombination med kulturuddannelse og en målrettet indsats i forhold til deres jobmuligheder gør, at de står bedre, når de skal have et arbejde.«

Frederik Bøcher ærgrer sig dog over, at kommunen pga. nye regler er nødt til at lukke et introforløb på 13 uger med undervisning i bl.a. demokratiforståelse og borgernære ting, som han mener har været unikt i landet.

Bilka og Ikea har flygtninge i praktik under integrationsperioden og har ansat enkelte af disse efterfølgende. Begge virksomheder roser kommunen for et godt samarbejde om indsatsen.