Overbybonden på havnefronten i Aarhus

Bybønder, kalder de sig, entusiasterne som nu på tredje år dyrker kartofler, radiser, krydderurter og andet grønt på hundredvis af små jordlodder i Ø-Haven på havnefronten i Aarhus.

Anders Laursen kalder sig også bybonde, men i virkeligheden er han mere en slags overbybonde, for det er ham, der som projektleder har det overordnede ansvar for Ø-Haven, der er etableret på den nordlige spids af Pier 4.

Han er ansat til at have styr på ikke bare det eksisterende grønne projekt, men også alle de nye initiativer og idéer, der vælter frem i samme tempo som grøntsagerne og urterne i det kreative, blomstrende øhavemiljø på havnen.

Ø-Haven består først og fremmest af lange rækker af nyttehaver stablet op på europaller, men der er også drivhuse, komposteringskasser, en urtevæg, græsplæner, en udsigtsterrasse, springvand, et hønsehus og et laug, der holder honningbier.

Det hele er skabt af områdets 250 bybønder, som langt hen ad vejen selv eksperimenterer og prøver sig frem, men også – når det er nødvendigt – henter ekspertise udefra.

Anders Laursen er uddannet civilingeniør med speciale i arkitektur og havde arbejdet med bæredygtighed i forskellige projekter, da han i 2014 af bygherrerne på havnen blev ansat som projektleder ikke blot for Ø-Haven, men også de øvrige initiativer til fremme af Aarhus Ø – ikke mindst Strandbaren og Aarhus Havbane.

»Jeg vidste faktisk ikke ret meget om noget af det, jeg skulle beskæftige mig med, men noget vidste jeg da, og så gik jeg bare i krig,« fortæller Anders Laursen.

Ø-Haven blev omgående en succes, da den blev annonceret for tre år siden – nøjagtigt som Strandbaren forinden var blevet det.

»Inden for det første døgn havde 100 mennesker skrevet sig på venteliste til en øhave – uden overhovedet at vide, hvad det nærmere gik ud på. De havde bare set en flyer og syntes, at det lød spændende. Da gik det op for mig, at vi var nødt til at tænke projektet større, end vi oprindeligt havde forestillet os. Folk var virkelig interesseret i det. I dag har vi omkring 500 på venteliste til en øhave. Ø-Haven er blevet en kæmpesucces, og jeg får konstant henvendelser om projektet – også fra udlandet. Det er pressefolk, kunstnere, erhvervsfolk – alle mulige mennesker, der ønsker oplysninger eller vil samarbejde,« fortæller Anders Laursen.

Hvorfor det så populært?

»For det første ligger det i tiden. Bæredygtige byhaver er en trend, og det havde de bygherrer, jeg var i kontakt med, da jeg blev ansat, spottet. For det andet er der som udgangspunkt ikke meget grønt i Aarhus Ø. Det er en tidligere containerterminal, en asfaltjungle, som stille og roligt er ved at blive omdannet til en bydel. Man ville gerne gøre noget ved området, mens byggerierne stod på. Der var også et ønske om at teste, hvad der overhovedet kan gro i området, og det kan alt, viser det sig. Uanset hvad vi planter, så kommer det op.«

Anders Laursen er ansat af Foreningen Pier 4, som repræsenterer alle bygherrerne i Aarhus Ø.

Meget firkantet sagt går hans arbejde ud på at lave aktiviteter, der kan brande Aarhus Ø, så folk tager bydelen til sig og ser det som et spændende sted at flytte til eller arbejde i.

»Man kan filosofere over, hvordan det havde været, hvis der ikke var gjort noget. Hvad nu, hvis man ikke havde etableret Strandbaren, Ø-Haven og havbanen? Nu er Aarhus Ø en bydel med succes, et sted folk gerne vil bo. Men kunne det være endt som Ørestaden, hvor man byggede, og hvor der også flyttede beboere ud, men hvor der gik lang tid, før der kom liv omkring byggerierne?« funderer Anders Laursen.

Filosofien bag Foreningen Pier 4 er at tænke det gode liv ind i Aarhus Ø allerede i byggefasen.

»Selvfølgelig er der en overordnet plan for området, og så siger vi: Hvordan kan vi operere mellem de store linjer? Nu har vi i to sæsoner haft øhaver, hvor vi er nu – og vi ved, at vi kan blive en sæson mere. Men så er det slut.«

Hvad sker der så med projektet?

»Jeg ved det ikke. Enten må vi sige, at det var det. Vi har gjort det. Måske flytter vi et andet sted hen. Måske får vi kørt det hele ud i byen i mindre dele. Måske kan vi udnytte de erfaringer, vi har gjort, på en eller anden måde. Men Ø-haverne kommer ikke til at fortsætte som nu.«

Hvad med Strandbaren? Der bliver mindre og mindre plads til udenomsaktiviteter i Aarhus Ø?

»Det er sidste sæson med Strandbaren i dens nuværende form, og det er mange kede af. Det har været et trækplaster hernede. Men den kommer så i et andet format. Strandbaren var tænkt som en installation, der skulle trække liv til Aarhus Ø. Men den blev hurtigt til en del af byen, og derfor er nogle af Strandbarens funktioner og aktiviteter tænkt ind i byggeriet omkring Bassin 7, som allerede er i gang.«

Kan du pege på noget ved Ø-Haven, du synes har været en særlig succes?

»Jeg er meget tilfreds med projektet som helhed, altså at det er lykkedes at udtænke nogle linjer og principper for projektet, som efterfølgende er blevet så godt modtaget af brugere og besøgende. Mange har haft glæde af det, vi har lavet. Det er jo et lidt utraditionelt samarbejde, hvor bygherrerne sammen med kommunen har formået at skabe noget, der giver meget tilbage til beboerne, bydelen og byen som helhed. Det viser at én plus én godt kan blive til mere end to, hvis man bare tænker lidt utraditionelt og griber det rigtigt an.«

Ø-Haven er et projekt med lavt budget. Hvordan får I tingene til at hænge sammen?

»Vi spørger hele tiden os selv: Hvad kan vi lave selv, og hvordan kan vi lave det hurtigst og billigst muligt. Så ser vi, om det virker. Gør det ikke, laver vi det på en anden måde eller udvikler på det. Vi kalder det at fuske. Et eksempel er vores grønne væg med urter. Hvad har vi, spurgte vi os selv. Vi har paller. Okay, lad os bruge dem. Næste skridt var at finde ud af, hvordan vi kunne konstruere væggen. Så bestilte vi byggematerialer. Dagen efter lavede vi væggen i den første udgave. Siden forfinede vi den ad flere omgange.«

Anders Laursen tror ikke, at der findes andre grønne områder i Aarhus med samme besøgstal som Ø-Haven.

»Det fantastiske er, at det er næsten er gratis for kommunen med sådan noget, som det vi har lavet her, og man har bestemt også øje for potentialet – ikke bare i Aarhus. Jeg har fået henvendelser fra andre kommuner, som kan se, at de måske kan omlægge eksisterende parker til noget i samme stil. Potentialet er, at de kan reducere de faste udgifter i grønne områder og samtidig øge borgerinddragelsen, og det er attraktivt.«

Hvis der nu dukkede en Joakim von And-skikkelse op og sagde, at der var frit slag til at lave, hvad I havde lyst til?

Når du har mange penge, gør du nogle dumme køb. Har du få penge, tænker du mere over, hvad du gør. På den måde er det sundt ikke at have kæmpebudgetter og sjovere at lave projekter, hvor det ikke er den store pengepung, der er fremme. Der kommer også noget andet ud af det. Det er udviklende selv at bidrage. Det behøver ikke at være så fint, og det gør ikke noget, at tingene ikke er helt færdige, fordi Ø-Haven er en proces. Men som projektleder er det selvfølgelig altid rart at have en sikkerhed for, at det økonomisk ikke kan gå helt galt.

Er du selv en handyman?

Ja, det er jeg nok. Ligesom andre i Ø-Haven kan jeg godt lide at lave tingene selv. Her er der mulighed for at gå lidt amok i sin egen have og prøve nogle ting af eller være med i fællesprojekter. Det er vigtigt i forhold til at føle ejerskab for området. Det gør driften meget lettere.

Hvad synes du om Aarhus som by?

Jeg kan godt lide, at det er en lille storby. Aarhus virker lidt håndholdt – et sted, hvor der sker en masse, som er brugerdrevet. Det er nok en trend, at folk gerne vil have medbestemmelse og være med til at forme deres egen by. Aarhus har alt det, en storby skal have, men er alligevel ikke større, end at det er forholdsvist nemt at få ting til at ske. Vi har det hele – en smuk by og en fantastisk natur lige om hjørnet. Med Aarhus Ø, som er en bydel med ret høje huse, har byen bevæget sig et niveau op.