Mødre i Aarhus ammer oftere deres børn

Børn født af aarhusianske mødre bliver oftere ammet end gennemsnittet. Det viser en ny rapport udgivet af Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed.

Artiklens øverste billede
Mødre i Aarhus ammer oftere deres børn end gennemsnittet. Arkivfoto: Janus Engel

I Aarhus bliver spædbørn oftere lagt til mors bryst end til sutteflasken i forhold til gennemsnittet. Det viser en ny rapport , ”Amning: Temarapport og årsrapport. Børn født 2014”, som udgives af Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed onsdag. Rapporten bygger på sundhedsplejerskernes notater om mere end 18.000 børn født i 2014, hvoraf mere end 4.000 er født i Aarhus Kommune.

Således ammer en større andel af mødre i Aarhus end i den samlede population deres barn fuldt, når barnet er fire måneder. Altså uden tilskud af modermælkserstatning. I Aarhus ammer 64, 6 pct. af mødrene, i den samlede population ammer 60,6 pct. 83 pct. af børnene i Aarhus Kommune bliver ammet fuldt, når de er to uger gamle. Det største fald, i andelen der ammer sker, når barnet er mellem 17 og 25 uger.

Det glæder konsulent og sundhedsplejerske i Aarhus, Karen Marie Olesen.

»Amning har en række sundhedsmæssige fordele for både barnet og moderen. Derfor er det et tema, sundhedsplejerskerne tager alvorligt i deres rådgivning af mødrene, og vi kan se af rapporten, at vi har grund til at være stolte over den forholdsvis høje ammefrekvens. Vi får med rapporten også nye oplysninger, som vi kan arbejde videre med for at få endnu flere til at amme,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

En anden glædelig Aarhus-historie fra rapporten viser, at børn født i Aarhus i mindre grad er udsat for passiv rygning.

»Rapporten viser også, at spædbørn udsat for passiv rygning i hjemmet bliver ammet kortere tid end andre børn. Passiv rygning har også andre uheldige konsekvenser for barnets sundhed. Derfor er det godt at se, at kun 5 pct. af spædbørnene i Aarhus udsættes for passiv rygning hjemme. Det er lidt bedre end landsgennemsnittet, hvor 6,6 pct. udsættes for passiv rygning i hjemmet,« udtaler Karen Marie Olesen.

Sundhedsplejerskernes journaler rummer en guldgrube af viden om små børns sundhed og udvikling. Det er første gang, at sundhedsplejerskerne i Aarhus Kommune bidrager i et tværkommunalt samarbejde om at systematisere deres journalnotater og dele deres viden med omverdenen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.