Butikker sender værdikuponer ind i kampen mod nethandel

Rabatkuponer skal få flere aarhusianere til at handle i fysiske butikker frem for at bestille deres varer på nettet. Forbrugerekspert tvivler dog på, at det er den rigtige vej i længden.

Artiklens øverste billede
Peter Smed (t.h.), som står bag Værdicheck.dk besøger Finn Guldager fra symaskineforretningen Guldager og Sønner i Ryesgade, som er med i den kampagne, som skal sikre fysiske butikker i kampen mod nethandel. Foto: Tobias Nicolai

Rabatter fra 5 til 30 pct. er belønningen for at gå på indkøb i butikker frem for at bestille varerne på nettet.

Omkring 40 aarhusianske butikker tager nu kampen op mod nethandel ved at gå sammen om et aarhusiansk værdicheckhæfte. Det findes allerede i 15 danske byer, og manden bag Værdicheck ApS, Peter Smed, er sikker på, at hæftet vil motivere aarhusianere til at gå i forretninger.

»Vi ved fra andre byer, at det virker. Folk er glade for de her checks og bruger dem,« betror han.

Masser af tilbud

Forskellige brancher og store og små butikker er med – lige fra Dansk Supermarked til den lille butik. F.eks. kan kunderne få 20 pct. på herretøj i forretningen Victor, eller 15 pct. i Vero Moda. Der er også tilbud fra Vinspecialisten på Silkeborgvej og tilbud på kagemand i Kvickly i Risskov. Værdichekhæftet udsendes to gange om året og er netop nu ude i butikkerne.

»Den søde dame ved kasseapparatet i Føtex i Egaa vil spørge 350 kunder, om ikke de gerne vil have byens nye værdicheckhæfte gratis. Det betyder, at kunden på en sød måde bliver motiveret til at gå i Storcenter Nord, Bruuns Galleri eller på shopping i city,« forklarer Peter Smed.

Fås ikke på nettet

»Og det sjove er, at du ikke kan få det på nettet. Du får det over disken. Det er fysisk. Det er en gratis gave for at være i bylivet. Kunderne skal føle, at de nyder nogle fordele af at gå ned i forretningerne.«

Peter Smed mener, at den stigende nethandel tvinger fysiske butikker til at gå nye veje for at fastholde og få nye kunder.

»Folk er hurtige til at gå til tasterne, og der handles nu for over 100 mia. kr. om året i Danmark via nethandel. Der købes for 250 mia. kr. i fysiske butikker, så omkring en tredjedel af al handel finder sted på nettet,« fortæller han.

Symaskineforretningen Guldager og Sønner i Ryesgade giver rabat på et symaskineeftersyn og 20 pct. på tilbehør.

»Tilbehør er en varegruppe, hvor vi mærker konkurrencen fra nettet, mens symaskinerne kræver mere viden og information. Der er salget kraftigt på vej tilbage i butikkerne, fordi folk ikke vil give 10.000-15.000 kr. for en vare, hvis de ikke kan få hjælp til at bruge den,« fortæller Finn Guldager.

Hans deltagelse i værdicheckhæftet handler om at få omtale, skaffe nye kunder og skabe noget loyalitet til sin butik.

Rabatkuponer er kortsigtet

»Det er en anden måde at reklamere for sig selv på. Folk vil nok være mere motiverede for at læse i et hæfte med værdikuponer, og så kan vi profilere os på den måde. Men det handler også om fastholdelse af kunderne i butikken ved at tilbyde en god service,« siger han.

Ifølge forbrugerekspert Dorthe Wimmer fra Retail institute Scandinavia kan værdikuponer måske godt flytte noget salg, men det er ikke den bedste måde at få kunder på.

»Det kan godt være, at gode rabatter kan give en gevinst på den korte bane, men ifølge de undersøgelser, vi laver, ønsker forbrugerne, at online og de fysiske butikker smelter sammen, så tilbuddene er de samme,« siger hun.

»Forbrugerne bliver irriterede på de kæder, som har en pris på nettet og en anden i butikken. Eller hvis de ikke kan bruge deres tilgodebevis eller loyalitetskort begge steder. Dem, som vil vinde på længere sigt er dem, som giver de samme muligheder i butik og på net.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.