»Med det, der er kommet frem, har jeg mistet tilliden til projektet«

Planerne om at bygge en stormoské på Bautavej i det vestlige Aarhus ser ud til at forblive netop det. Planer.

Det er status, efter at borgmester Jacob Bundsgaard (S) søndag aften meddelte, at han trækker sin støtte til projektet. Et træk, som både undrer beboere og foreningsrepræsentanter i Gellerup samt byrådskollegaen og kulturrådmanden Rabih Azad-Ahmar (R), der mener, at det er ude af proportioner, når holdninger hos ét medlem i én af de 11 foreninger bag stormoskéen skal bremse projektet.

Venstre og Konservative i Aarhus Byråd har fra begyndelsen været stærke modstandere af moské-byggeriet, ikke mindst da byrådet i fjor – med socialdemokraterne i front – besluttede at sælge grunden på Bautavej til Forbundet af Islamiske Foreninger, FIF, som står bag moské-projektet. Derfor glæder udviklingen Marc Perera Christensen (K).

»Det er positivt, at borgmesteren nu har indset, hvad vi andre har indset i mere end et årti. Men det er tankevækkende, at borgmesteren blot efter at have set en enkelt udsendelse skifter holdning. Det er opportunisme,« siger han, med henvisning til at Jacob Bundsgårds holdsningsskifte følger, efter at TV2 i en række dokumentarprogrammer har afdækket kritisable forhold i bl.a. Fredens Moské og Somalisk Kulturforening.

V: rystet borgmester

Venstres politiske leder i Aarhus, Bünyamin Simsek, glæder sig også over udmeldingen fra Jacob Bundsgaard.

»Det er ikke nyt for os, det, som er kommet frem,« siger Simsek, som længe har advaret mod et muslimsk parallelsamfund i det vestlige Aarhus.

»Borgmesteren er rystet og er ude i tovene, og han har valgt at kaste håndklædet i ringen.«

Jacob Bundsgaard afviser dog analyserne fra sine byrådsfæller.

»Argumentationen var dengang ikke, at kredsen af involverede foreninger indeholdt elementer, som lå så langt fra danske værdier og normer og lovgivning, som det har vist sig. Det var ikke, hvad V og K sagde, og hvis de vidste det dengang, så var det helt himmelråbende forkert ikke at gøre opmærksom på det,« siger han.

Men de talte specifikt om et parallelsamfund.

»Vi kan ikke bygge politik på formodninger. Der er nødt til at være håndfast fakta,« svarer borgmesteren.

Hvad har fået dig til at ændre holdning?

»Med det, der er kommet frem, har jeg mistet tilliden til projektet, fordi der er nogle af de foreninger, som er involveret, som også er blevet afsløret i tv-udsendelserne. Den naturlige konsekvens må være, at vi annullerer det udbud, der er sat i gang.«

Hvad er det helt specifikt, der har gjort så stort et indtryk?

»Det, at der er foreninger og imamer, der helt grundlæggende går på tværs af danske normer og værdier og også på tværs af lovgivningen, er så alvorligt, at vi er nødt til at reagere. Når man lægger pres på en kvinde til at gå tilbage til sin voldelige ægtemand og oven i købet fortæller hende, at hun skal lade sig voldtage, er vi ude i et område, hvor vi er nødt til at handle.«

Der har før været historier om f.eks. shariaråd. Hvordan kan de her oplysninger komme bag på dig?

»Det er rigtigt, at der har været tale om det, men vi har aldrig haft beviser på, at det har fundet sted. De udsendelser og afsløringer, der har været, har givet nye oplysninger, vi ikke havde før.«

Burde man så ikke allerede da have undersøgt det nærmere, inden man godkendte salget?

»Vi har ingen mulighed for eller lovgivningsmæssig hjemmel til at sende agenter under dække ind i foreninger. Det er pressens og i nogle tilfældes politiets og efterretningstjenestes opgave.«

Der er nok nogle, som meget gerne vil have det her projekt på skinner igen. Hvad skal de stille op for at komme i gang igen?

»Det skal de lave en afklaring af. Det er ikke mit projekt. Som byråd sætter vi rammerne for, hvad der kan bygges og hvor. Hvordan man samler projektet op, må være op til de kræfter, der vil det.«