Fortsæt til indhold
Aarhus

Tre mænd sigtet: Overfald, forsøg på knivstikkeri og ildspåsættelse

De fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Søndag fremstilles tre mænd på henholdsvis 37, 32 og 26 år i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi sker det, fordi de er involveret i følgende:

Lørdag aften ved 23-tiden blev en 26-årig mand antastet af tre mænd i en opgang på Fuglsangs Allé i Aarhus Vest. De tre tildelte ham flere slag og forsøgte også at stikke ham med en kniv. Det lykkedes dog den 26-årige at flygte ind i en lejlighed i opgangen og låse døren.

Dernæst forsøgte de tre mænd at sparke døren ind, og de hamrede også på døren med en køkkenøkse. De forsøgte også at sætte ild til døren med en lighter og benzin.

Østjyllands Politi skriver, at de tre mænd blev afhørt søndag morgen. Det er ikke oplyst, hvad årsagen til episoden var, eller hvornår mændene blev anholdt. Det er heller ikke oplyst, hvordan ofrets tilstand er.