Fortsæt til indhold
Aarhus

VIA og Aarhus Universitet styrker samarbejdet

Det betyder fælles tværgående uddannelsesforløb på flere uddannelser.

En ny samarbejdsaftale betyder, at studerende ved VIA University College og Aarhus Universitet nu får mulighed for at følge kurser på begge uddannelsesinstitutioner.

"Vi kan se rigtig mange fordele både for de studerende, for erhvervslivet og for samfundet generelt ved at skabe et stærkt og bredt samarbejde mellem VIA og Aarhus Universitetet," siger rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen, i en pressemeddelelse.

Samarbejdsaftalen betyder, at der oprettes flere tværfaglige uddannelsesforløb. Og Harald Mikkelsen kander det udvidede samarbejde "naturligt".

De to uddannelsesinstitutioner samarbejder allerede på flere områder, men den nye aftale er en udvidelse af samarbejdet.

"Aftalen er et vigtigt led i vores fælles samfundsforpligtigelse til at styrke sammenhængen i uddannelsessystemet. Den bygger videre på de gode erfaringer, vi har inden for blandt andet pædagogik, sprog og det sundhedsfaglige område," siger rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen.

Samarbejdsaftalen løber foreløbigt frem til udgangen af 2017.