Smag på Aarhus må udvide kapaciteten
Fire af i alt 16 restauranter, som er med i Smag på Aarhus, er tæt på at have udsolgt.
Madfestivalen Smag på Byen, der arrangeres af Spot A/S, en del af JP/Politikens Hus, begynder torsdag, men allerede i går meldte fire restauranter næsten udsolgt. Andre restauranters billetsalg går det dog en anelse mere sløjt med til festivalen.
»Specielt restauranter som Gastromé, Seafood, Skovmøllen og Sans med Früd er meget populære, så derfor er vi allerede nu i gang med at høre, om de har mulighed for at udvide kapaciteten, og det lader til at falde positivt ud,« siger sales manager hos Spot A/S, David Balsgaard.
5.000 mennesker har allerede sikret sig et bord ved en af de 16 restauranter.
Målet er at sælge mellem 8.000 og 10.000 billetter, og nu, da Aarhus Festuge er overstået, er salget gået hurtigere.David Balsgaard, , sales manager hos Spot A/S
»Vi er kommet utroligt godt fra start med salget af kuverter. Målet er at sælge mellem 8.000 og 10.000 billetter, og nu, da Aarhus Festuge er overstået, er salget gået hurtigere og hurtigere, jo tættere vi er kommet på torsdag, hvor det starter,« siger David Balsgaard.
Det er muligt at reservere bord indtil kl. 14, hvis man vil ud på restaurant samme aften. Efter kl. 14 kan man kun bestille bord til dagen efter eller andre dage.
David Balsgaard oplyser, man allerede til foråret agter at lave en ny omgang af Smag på Aarhus, hvis det ender med at blive en succes.
Smag på Aarhus varer 10 dage, hvor 16 Aarhus-restauranter tilbyder en særlig tre retters menu for 225 kr.